Rundetaarn_1637-1937

ham for hans Omhyggelighed, og procurator templi især samt hele Consistorium lo­ vede dertil al mulig Assistence. Hvorpaa Horrebow declarerede, at han da for det første vilde bestille et Par Horologiæ til dette Brug“09). Samme Aar, 17. Maj, an­ meldte Horrebow, at han havde ladet handle med en Mester i Paris om en Kvadrant til Brug paa det runde Taarn, og at den skulde koste 1700 franske Livres. Købet blev approberet paa det Vilkaar, at han indgav en „Memorial“ til Kongen om at faa den toldfrit indført70). Først i Eftersommeren 1741 kom Observatoriet igen i Virksomhed, efter at Horre­ bow den 29. August ved sine to Sønner Christian (der blev hans Efterfølger) og Andreas (som fire Aar senere, 25 Aar gammel, gik under med et Skib) havde opstillet den istandsatte Ækvatoreal tilligemed et Middagshjul71). Nedbøjet af Alder og Næringssorger — han havde ialt 20 Børn, af hvilke de 13 naaede den voxne Alder — synes Horrebow nu ikke mere at have taget sig synderligt af Observationsvirksomheden paa Taarnet, men nærmest levet i Mindet om Fortiden'“). Forretningerne overlod han sine Sønner og skabte derved en anden Art af Nepotisme end de Bartholiners og Wormers tidligere omtalte, nemlig det første af de mærkelige astronomiske „Dynastier“, der med mere eller mindre Held har søgt at danne sig ved vort Observatorium73). Allerede 1753 fik Christian Pedersen Horrebow hele Le­ delsen af Observatoriet i sin Haand; da han ved Faderens Død 1764 blev Direktør, fik han sin Broder Peder ansat som første Observator, og i de senere Aar, da Christian Horrebow ikke helt magtede sit Embede, overtog Peder Ledelsen. Det næste „Dynasti“ dannedes af Familien Bugge, idet to af Thomas Bugges Sønner i hans sidste Aar var ansat ved Observatoriet. Dette „Dynasti“ var imidlertid ikke saa levedygtigt som Horrebowernes. Foruden de pligtmæssige Forelæsninger i Astronomi holdt P. N. Horrebow ogsaa Universitetsforelæsninger i Fysik, i hvilken Videnskab han fulgte Cartesius’ Grundsæt­ ninger. Aar 1725 disputerede han desuden for den medicinske Doktorgrad — vistnok væsentlig for derved at opnaa visse Stipendier, thi med sin store Familie trængte han jo til alle de Skillinger, han kunde skrabe sammen. Foruden 3 Studenterdisputatser fra Regensen, hvoraf dog den sidste (Aar 1706) er fra Aaret efter, at han blev cand. theol., har P. N. Horrebow udgivet 19 selvstæn­ dige Skrifter og offentliggjort to Afhandlinger i Videnskabernes Selskabs Skrifter samt

69) R.N., III2, 282. 70) R.N., III2, 283. 71) G.U., 37. 72) G.U., 37. 73) N.N., II, 253.

83