Rundetaarn_1637-1937

mest at ramme den stridbare Klokker paa Pengepungen og dernæst for de indvundne Skillinger at skaffe sig betalt Hjælp paa Observatoriet. Afslutningen paa Sagen blev dog ikke helt efter Horrebows Ønske, eftersom den kgl. Resolution af 5. Februar 1717 havde følgende Ordlyd: „Vi giver eder (Rector og Professorer) herved allernaadigst tilkiende, at vi efter eders allerunderdanigst given erklæring om Peder Horreboe, professor philosophiæ et mathematum ved Universitetet her i vores etc Kiøbenhavn, hans allerunderdanigst giorte ansøgning, anlanger at tvende studiosi, som hand til astronomiens tieneste kunde have fornøden, maatte lønne sig af de skillinger, som de kunde faa for at lucke got folk op paa det runde astronomiske taarn, hvilke nu af klockeren til Trinitatis kirke Søren Matthiesen oppebæres, allernaadigst have bevilget, at bemeldte Søren Matthiæsen maa, saalænge hand lever, nyde dette benefi­ cium, men efter hans afgang ville vi allernaadigst, at det forbemelte professor Horre­ boe tillegges for dermed tvende studiosos, som astronomi studerer, at belønne“'*2). I Realiteten havde Søren Matthiesen altsaa sejret. Den Trøst, som Horrebow havde faaet stukket ud, nemlig at vente paa Klokkerens dødelige Afgang, viste sig foreløbig at være temmelig betydningsløs, eftersom Søren Matthiesen var meget sejglivet, thi han døde først 23 Aar senere, 87 Aar gammel. Efter i 5 Aar forgæves at have ventet paa Søren Matthiesens Død, prøvede Horrebow paa anden Vis at faa lidt extra Penge til sit kære Observatorium, idet han den 27. Juni 1722 — ganske vist forgæves — optog en Debat med sine Kolleger i Consistorium om „Legatum Fuirenianum“ (givet til „experi- menta mathematica“ og paa ca. 25 Rixdr. aarlig og hvoraf Ole Rømer en Gang imel­ lem var kommet og faaet udbetalt større eller mindre Summer, f. Ex. i 1695 139 Rdlr. til det runde Taarn, at bruges til Instrumenter og Observationer, og i 1701 hele Behold­ ningen 106 Rdlr. 4 Mk. 2 Ski. til „observationes mathematicas“ ), som han vilde have for sine experimenta mathematica, men som Consistorium vilde anvende til Udgivelse af „T riduum “33) . Hovedparten af sine Observationer anstillede Horrebow imellem 1716 og 1720 med Rømers Instrumenter og efter hans Metoder. Alle disse Observationer gik jo, som før sagt, tilligemed de ældre, paa Taarnet opbevarede, Observationsprotokoller og alle Instru­ menter, tabt ved den store Brand, der 1728 hærgede Staden. Ilden udbrød den 20. Oktober Kl. 7 Aften og syntes i Begyndelsen ikke farlig, men da Vinden pludselig vendte sig næste Dag, antændtes det mindre Taarn paa Trinitatis Kirke, og strax efter fandt Ilden Næring i Biblioteket og Kirketaget. Ophol­ det paa Taarnet blev nu farligt for Horrebow, der var tyet derhen, da hans eget Hus var brændt. I største Hast kastede han Sengeklæder m. m., der forøvrigt øjeblikkelig

62) O.N., VIII, 407. 63) R.N., III2, 262.

81

R undetaarn