Rundetaarn_1637-1937

dagede Aberration*0) , idet han allerede 1677 havde hævdet, at der maatte være en saa- dan, fordi Lysets Hastighed ikke er uendelig. I et Brev til Huygens af 30. December 1677 foreslog han endog en Metode til at bestemme Størrelsen41), efter i et Brev af 1. No­ vember s. A. at have gjort opmærksom paa, at Jordens Skygge ikke kan bruges dertil, da Maanens Afstand er for lille42). Opholdene paa Tusculanum hører til de lykkeligste Timer i hans Liv, hvorfor han ogsaa, saa tit det var ham muligt, tog derud, og som en anden Tyge Brahe modtog han her Besøg af fremmede Lærde, som de italienske Munke, der med Grev Velo kom hertil 1708; ja selv Kongen, Frederik IV, fandt derud engang, nemlig den 6. Marts s. A. Under sit Pariserophold konstruerede Rømer, som nævnt Pag. 58, bl. a. „Jovilabiet“, der viste Jupitermaanernes Bevægelser omkring Planeten, og hvoraf en Kopi i sin Tid fandtes paa Rundetaarn. Fra samme Tid stammer hans Planetmaskiner, af hvilke han lod en udføre af den franske Kunstner T huret. Den fremviste han Aar 1680 tillige med en anden, der viste Maanens Bevægelse om Jorden, for det franske Akademi. Af den første blev der forfærdiget forskellige Exemplarer, eet til det danske Kunstkammer og andre til Kongen af Frankrig, Kejseren af Kina og Kongen af Siam43). Indrettet efter Fyges System og med en Gengivelse af den nordlige Stjernehimmel efter Bayers Himmelkort som Baggrund, opsatte Rømer 1697 en Planetmaskine i en af Rundetaarns øverste Hvælvinger. Den blev dog senere paa Admiral Christian Thome- sen Sehesteds Bekostning indrettet af P. N. Horrebow til at gaa baade efter det Tychoniske og Kopernikanske System44). Efter Branden 1728 blev den atter istandsat, denne Gang paa Overceremonimester Vincenz de Lerches Bekostning og kom udelukkende til at gaa efter Kopernikus’ System45). Den fik nu som Baggrund Stjernehimmelen efter Flamsteeds Kort. Aar 1928 blev Planetmaskinen paany repareret (af Taarnurfabrikant Bertram Larsen) og forsynet med Urværk. Maskinen viser de sex inderste Planeters Gang om­ kring Solen efter det Kopernikanske System og har, ligesom den første i Taarnet, Stjer­ nehimmelen efter Bayers Kort som Baggrund (malet af Konservator Rønne). „I det Hjørne under Haandtaget, hvormed man drejer Maskinen og som ligger længst borte“, læstes ifølge Horrebow 40) paa den første, og som ovenfor sagt efter det tychoniske System indrettede, Planetmaskine, følgende Inskription:

40 ^ O.R., 177. « ) C.H., VIII, 53. « ) C.H., VIII, 38,

4 3 ) G.U., 27. 44^ G.U., 27. 45 ^ G.U., 36. 4G j PH ., 133.

69