Rundetaarn_1637-1937

tidig kun bliver et kalendarisk Begreb35). „Syndfloden“ genopstaar dog i Almanak­ kerne for 1715 og 1716, beregnede af Christen Agerholm, der som Baccalaureus obser­ verede paa Rundetaarn. Som den praktiske Mand Rømer var, gjorde han alt for at faa den gamle, julianske Kalender erstattet med den mere korrekte gregorianske. Da han derfor i Begyndelsen af 1696 overrakte Christian V Aarets Almanak, benyttede han Lejligheden til at fore­ stille Kongen det uhensigtsmæssige i at holde fast ved den gamle Stil, foreløbigt dog uden Resultat, da det ortodoxe lutherske Parti, hvem alt, hvad der kom fra Rom, af in­ derste Hjerte var forhadt, forpurrede ethvert Forsøg paa Nyordning. Da Rømer næste Aar bragte Almanakken til Kongen, og Kalenderreformen atter kom paa Tale, endte det med, at Kongen overdrog Rømer, gennem Luxdorf, den danske Minister i Stock­ holm, at sondere Stemningen i Sverige. I et Brev af 10. Januar 1696 til „Monfrére Luxdorf“ anfører Rømer de Grunde, der efter hans Mening talte for at gaa over til ny Stil. Var man imidlertid bigot og overtroisk i Danmark, saa var man det ogsaa og i endnu højere Grad i Sverige, saa at Luxdorf foreløbig ikke kunde give Rømer andet Raad end at foreslaa ham at sætte sig i Forbindelse med Astronomikollegaen Andreas Spole i Upsala og faa denne sat i Aktivitet til Sagens Fremme. Medens Luxdorf selv skrev til Christian V, og denne paa Grund af den „bekjendte desordre i Commerciernes Gang“ ved Reskript af 10. Marts 1696 befalede Rømer at forhandle med Spole og andre Astronomer, fik denne en lige saa uventet som kærkom­ men Assistance af Jenaprofessoren Erhard Weigel, der interesserede sig levende for , Indførelse af den ny Stil overalt, og som efter Evne havde virket for Sagen ved de smaa tyske Hoffer. Med Anbefalingsbrev fra Hertug Johan Georg af Sachsen-Weimar indtraf han i Juni Maaned 1696 i København, og blev af Christian V sendt til Sverige for at drive Sagen igennem der. Alle hans Anstrengelser blev imidlertid frugtesløse, og herhjemme saa det en Overgang ikke bedre ud for Planens Gennemførelse. Det teologiske Fakultet, der havde faaet Sagen til Erklæring, mente saaledes, at der let vilde opstaa Tro paa Pavens Ufejlbarlighed, hvis Forslaget antoges, hvorfor Sagen burde opsættes til en anden Tid! !3C). Senere gav Fakultetet dog efter, og da Christian V var død, og Rømer endnu engang havde afgivet en Betænkning, satte den nye Konge Fre­ derik IV sit Navn under Forordningen af 28. November 1699, hvorved den gregorianske Kalender under Navn af den forbedrede Kalender indførtes i Danmark. For Aaret 1700 udsendtes dog to autoriserede Udgaver af Almanakken, den ene efter den julianske, den anden efter den gregorianske Kalender. I den sidste har Februar kun 18 Dage, og med den fulgte den kongelige Anordning angaaende Forandringen og Befaling til,

35) N.N., II, 281—82. 36) Reskript af 8/2 1698.

65

R und etaarn