Rundetaarn_1637-1937

Selve Globen, der havde en Diameter paa 2 Fod, var af Gips og bemalet med blaa Farve og viste Himmelens Stjernebilleder, der var nøjagtig malede og hist og her be­ satte med Guld14). Disse tre Instrumenter kom senere til at danne Stammen i Instru­ mentbestanden paa Rundetaarn. Det er rimeligvis to af disse Apparater, der er beskrevet af Ogier i: Det store Bilager i Kjøbenhavn 1634 (Kbh. 1914, Pag. 111) saaledes: „1ste November 1634 ... Vi saa ogsaa en Sextant, et meget kunstfærdigt Instrument, som Lon- gomontanus efter eget Udsagn havde opfundet; ved denne kunne Stjernernes Bevægel­ ser, deres Op- og Nedgang bestemmes og meget nemt nøjagtig iagttages. Vi saa frem­ deles et andet selvbevægeligt Instrument eller Horologium, en snild Opfindelse, der viser alt det, som sker paa H im len “ Som det fremgaar af Pag. 55 i hans af 56 upaginerede Sider bestaaende „Introduc- tio in theatrum astronomicum“ Kbh. 1639, som forøvrigt indeholder en Slags Udkast til Indretningen af Observatoriet paa Rundetaarn, Instrumenter og Plan til Anstillelse af Observationer, havde Lomborg vistnok dengang kun teoretisk Kendskab til astronomiske Kikkerter. I Oversættelse lyder bemeldte Stykke: „Det Instrument, som man kalder Teleskop eller efter Formen det optiske Rør, er første Gang i vor Tid som mange andre Ting opfundet af geniale Belgiere; derefter blev det forbedret af Italieneren Galilæi paa fremragende Maade, saa at man kunde se mangfoldige Gange flere visuelle Objekter, og nu i vor Tid er det endelig blevet fremstillet i Neapel i Italien og bragt til Paris (som Dn. Morinus skriver til mig) i saadan en Størrelse, at Mars viser sig som en Maane, og selve Maanen viser sig set fra Jorden som en uhyre stor Flade. Fra Dag til Dag ventes der Resultater fra dette optiske Instrument, som langt vil overgaa Galilæis Stjerne­ kikkert. Dette optiske Apparat eller et andet lignende, skønt det aabenbarer mange Ting paa Himlen, var tidligere fuldstændig ukendt for vor Herre Tyge og Forgængerne i Astronomien: men det har (efter mit Skøn) ikke haft saa meget at betyde med Hen­ syn til Astronomiens Fremskridt. Thi Astronomien undersøger ikke saa meget selve Him­ mellegemerne og disses tilfældige Egenskaber som selve deres Bevægelse og bestemte Perioder og overlader Stjernernes Ejendommeligheder til Fysiken, som behandler dem mere indgaaende optisk. Imidlertid, hvis Kikkerten skulde vise sin Kraft med Hen­ syn til Bevægelserne, vil det hovedsagelig ske med Hensyn til Maaneformørkelser og Stjernebedækninger ved Maane eller Planeter, eller Planeter indbyrdes; dertil maa dog bemærkes, at Kikkerten altid vil vise større Distance paa samme Tid mellem to Fæno­ mener end den visuelle Iagttagelse, da den nøjagtig adskiller Straalerne fra to Stjerner, der er beliggende tæt op ad hinanden, hvilke ellers den visuelle Iagttagelse ligesom for­ binder ...“

P.H., 19—20; N.A.T., XVI, 121—22.

55