Rundetaarn_1637-1937

Almanakkerne for 1611—12, 1620 og 1625 har 3970, og de for Aarene 1639—46 gæl­ dende fastslaar, at 3966 Aar før bemeldte Tidspunkt er den rette Angivelse af Tiden for denne betydningsfulde Begivenhed. Fra Aar 1648 bliver det af Lomborg (Longomonta- nus) angivne Tal 3967 eneherskende i vore Almanakker og holder sig lige indtil Aargan- gen 1911, hvor det findes for sidste Gang. Hans anden Efterfølger paa den astrono­ miske Lærestol Villum Lange (1650—1682) har dog i sit Skrift ,,De Annis Christi libri duo ...“ Tallet 4042 og kender ovenikøbet baade Dag og Dato, nemlig Mandag den 30. April! ! Da han ydermere fandt ud af, at Korsfæstelsen havde fundet Sted paa en Torsdag, kom han i Klammeri med Consistorium. Kort efter Heldvads Død befalede Christian IV under 14. April 1636 Universitetet aarlig at udgive en Almanak ved en matematikkyndig Mand, men „uden Spaadom om enten gemeine eller particular Stænders, Personers, Krigs, Freds eller deslige Til­ fælde“ (Rørdam i Danske Magazin (5) Bd. 1, Pag. 351). Grunden til den i Skrivelsen ikke nærmere motiverede Modvilje mod Almanakspaadomme har sin Forhistorie: Heldvad, der var en af sin Tids mest fremragende Repræsentanter for Astrologien her­ hjemme, fortæller selv (i sin Autobiografi, som Langebek har udgivet i Videnskabernes Selskabs historiske Almanak for 1775 og 1776), at han den 25. December 1631 overrakte Christian IV Almanakken for 1632, og at Kongen da spurgte ham, hvad Bogstaverne g.b.f.r.i.a. udfor den 5. November skulde betyde. Svaret lød: „Gud bevare Frants Rantzau i Aar“. Da nu denne, Kongens vordende Svigersøn, vistnok i en fuldgod Rus, druknede i Slotsgraven netop om Aftenen den 5. November 1632, for­ bød Christian IV efter denne Katastrofe sin Kalendariograf at give slige Forudsigelser i sine Almanakker, og gentog det altsaa overfor Universitetet i fornævnte Skrivelse. I o n g o m o n t a n u s . Først Aar 1621 fik Astronomien en Plads i Solen ved Københavns j Universitet, idet Tyge Brahes kæreste Elev Christen Sørensen Lomborg (Longo- montanus) blev Universitetets første Professor i Astronomi. Han var allerede fra Aar 1605 extraordinær Professor i Matematik, valgt efter Forslag af Universitetets Rector til Consistorium af 27. April s. A.°). Ordinær Professor i Matematik blev han to Aar senere. Som saadan er han vistnok Beregner af Almanakken for Aar 1610, der er anonym, men mærket C. S. L. Som Astronomiprofessor udgav Lomborg Aar 1622 i Amsterdam sit Hovedværk „Astronomia Danica“, der paany udkom 1640 og 1663. Da dette Værk gav den første fuldstændige astronomiske Lærebygning, som var grundet paa gode Observationer, blev det modtaget med almindeligt Bifald. Det var i Virkeligheden i lang Tid et klassisk astronomisk Værk, og det saa meget mere, som Tabellerne over Pla­

6) H.R., III, 146.

53