Rundetaarn_1637-1937

hjælpsomhed og Flygtighed. En Tegner med blot nogen Uddannelse vilde ikke have fore­ lagt Kongen et saadant Udkast. Christian IV har tilmed været lidt aandsfraværende, mens han sad og tegnede. Han har i anden Linje under Sværdet først skrevet: „dirige- rige“, og da han opdager sin Fejltagelse, retter han det paa en ikke meget behændig Maade med Blæk ligesom han over Hjærtet har tilføjet Ordet „in“, som han havde glemt. Hjærtet og Navnecifret hælder, trods de tilføjede Maalestreger, i en betænkelig Grad, og Tegningen yder overhovedet kun en ringe Støtte til dem, der tiltror Christian IV en saadan Tegnefærdighed, at han kunde undvære faglærte Architekters Hjælp. Tegningens Mangler er imidlertid uden Betydning for Vurderingen af Christian IV som kyndig og interesseret Bygherre. Man har ved Rundetaarn, som ved de fleste af Christian IV’s Bygninger, det Indtryk, at det var Kongen selv der havde Idéerne, og at disse Idéer ofte var storslaaede indtil det geniale. Hvad Thomas Bang angaar, er hans Bog med Rette sunket i dyb Forglemmelse. Det eneste, som har Interesse for os, er et Kobberstik, som findes forrest i Bogen, signeret H. A. Greyss sculp. 1646 (Afb. 17). Det viser Taarnet i dets fulde Højde, medens Kirkens Mure endnu ikke er helt opført. Prospektet er taget eller tænkes taget fra Frue Kirkes Taarn, saa at man ser ud over Regensens Bygninger og har Indskriften midt i Bille­ det. Overskriften er, som hele Bogen, paa Latin: Stellæburgi Regii Hauniensis aurea inscriptio, „Den gyldne Indskrift paa det kongelige Stjerneborg i København“ . For ne­ den læses et Skriftsted af Salomons Ordsprog: Turris fortissima nornen Jehovæ; ad eam curret justus; et in munito editoque loco collocabitur, „Herrens Navn er det fasteste Taarn; til det vil den retfærdige tage sin Tilflugt; og det skal staa paa et befæstet og højt Sted“. Det samme Kobberstik er senere benytet i P. H. Resens Inscriptiones Hafnienses; men da var Kirken færdig og indviet. Kobberstikkeren har derfor rettet i Pladen, saa at Kirkens Mure nu ses opført i fuld Højde, og Aarstallet 1646 er rettet til 1657. I denne Form er Kobberstikket gengivet S. 9. Øverst i Taarnet, under Hvælvingen, er anbragt en Planetmaskine, oprindelig kon­ strueret af Ole Rømer og efter Branden i 1728 forandret af Peder Horrebow. Den vi­ ser Planeternes Løb omkring Solen efter det Kopernikanske System. Planetariet har flere Gange været næsten ødelagt, men er blevet istandsat, sidst i 1928 af Taarnurfabrikant Bertram Larsen, der bl. a. har forsynet det med et Urværk, som automatisk og i de rig­ tige Tidsrum fører Planeterne rundt i deres Baner. Baggrunden, en Gengivelse af den nordlige Stjernehimmel efter Bayers Himmelkort, er malet af Konservator Rønne.

42