Rundetaarn_1637-1937

observatorium blev bygget, delvis indbygget deri; Taarnets Udseende har vundet meget ved denne Forandring. En Istandsættelse af Taarnets Indre skete 1921 under Ledelse af Architekt Thomas Havning. Den ujævne og slidte Brolægning i Sneglegangen af gule, paa Kant stillede Flensborgsten blev fornyet, og den tommetykke graa Puds, som siden Nebelongs Tid havde misprydet Hvælvingerne, og hvori de besøgende havde indridset utallige Navne og Indskrifter, blev afhugget. Efter at dette skæmmende Dække er fjernet, og Hvælvingerne atter dækket med et tyndt, lyst Pudslag, svarende til den oprindelige Vægbehandling, har Taarnets Indre faaet en mere luftig og festlig Karakter. Man kan nu ogsaa se, hvorledes den fortløbende Spiralhvælving er konstrueret; man skimter svage Knæk i Fladen, som viser Størrelsen af den anvendte Skabelon. Ved denne Restaurering blev der ogsaa gjort et mærkeligt Fund ved Snegle­ gangens Fod. Det er et underjordisk hvælvet Kælderrum af kun et Par Alens Bredde, som fra Kærnecylinderen strækker sig under Taarnets sydlige Del ud til Yder­ muren. Det er ikke angivet paa Thuras Snit (Afb. 4) og har altsaa allerede dengang væ­ ret gemt og glemt. Det blev fundet ved et rent Tilfælde, da man tog nogle Sten op af Gulvet i det bageste af de to mørke aflukkede Rum til højre for Indgangen. Man kunde maaske tro, at Rummet stammer fra en ældre Bygning; men det er af to Grunde usand­ synligt. For det første er Tøndehvælvingen, som dækker Rummet, omhyggeligt muret af de samme ret smaa Sten, hvoraf hele Taarnet er opbygget; og dernæst staar Rummet i Forbindelse med Hulheder i Taarnets Sydmur, som blev fundne i flere Stokværk. Først troede man, at det var Kaminer, da Kælderen var fuld af Aske og forkullet Træ. Men Kaminer vilde ikke være til nogen Nytte her, da der i ældre Tid ikke var lukkede Vinduer i Taarnet, kun utætte Træluger. Asken maa stamme fra Branden 1728. En an­ den Forklaring, som dog heller ikke er sikker, er den at Hulhederne var „Hemmeligheder“, som jo fandtes i de fleste af Renæssancetidens Bygninger, inden „Natstolen“ kom i Brug. I saa Fald har der været en Slags offentlig Nødtørftsanstalt i Taarnet.

I 1928 overtog Københavns Magistrat Taarnets Administration paa 30 Aar.

T a a r n e t s Y d r e o g S t i l . Et Blik paa Taarnets og Kirkens Mure vil straks gøre det klart, at vi her møder en anden Stil end den, som vi kender fra Christian IV’s Pragtbygninger, som Frederiksborg, Rosenborg og Børsen. Sagen er den, at Kongens Byggevirksomhed falder i to Perioder, adskilt ved de Aar (1625—29), da han deltog i Trediveaarskrigen, hvilket som bekendt medførte mange Ulykker og ødelagde Landets Indtægtskilder. Alt hvad han har bygget efter Freden i Lübeck, viser en mere mandig

28