Rundetaarn_1637-1937

Her ser man øverst den mærkelige „gyldne Indskrift“, som senere vil blive nær­ mere omtalt, og deri den høje Bygherres Navneciffer. Ham tilkommer det at nævnes først, da der næppe kan være Tvivl om, at han er den egentlige Ophavsmand til det ejendom­ melige Bygningsværk. Christian IV omfattede som bekendt sine Byggeforetagender med en særlig Interesse, ikke blot naar det gjaldt kongelige Slotte, som Rosenborg og Frede­ riksborg, men ogsaa Kirkerne og andre offentlige Bygninger som Børsen, Tøjhuset og alt, hvad der angik Hær og Flaade. Ved enkelte Bygninger, som Rosenborg, er hans person­ lige Indgriben saa aabenbar, at det endog er blevet udtalt, at Kongen var sin egen Ar- chitekt. Det er dog ikke bevist, at han selv har forfattet egentlige Bygningstegninger, selv om han nok har været i Stand til at angive sine Ønsker og Tanker i et mere eller mindre flygtigt Rids. Han var jo godt oplært i sin Ungdom og havde, ligesom det senere var almindeligt for de kongelige Prinser, faaet Undervisning af en „Ridsemester“. Vi ved imidlertid, at Christian IV altid — maaske med Undtagelse af kortere Perio­ der under Frederiksborgs Opførelse — havde en vel uddannet Bygmester ved sin Side. Først var det den ældre Hans van Stenwinkel fra Emden, født i Antwerpen, indkaldt til Danmark 1578 sammen med andre Murmestre, der skulde arbejde paa Kronborg, og udnævnt til kongelig Bygmester 1583. Han døde i Halmstad 1601 og blev efterfulgt af en anden Hollænder Willum Cornelisz; og fra 1613 finder vi de to Brødre, Lourens og Hans van Stenwinkel, Sønner af den ældre Hans van Stenwinkel, i Kongens Tjeneste. I 1619 fik Hans, efter Broderen Lourens’ Død, Bestalling som Bygmester og Tilsynsmand over alle Kongens Bygninger. De to Brødre var født her i Landet, men havde tilbragt nogle Ungdomsaar i Holland, hvor de havde uddannet sig under den berømte Bygme­ ster Henrik de Keyser. Vi har ogsaa en positiv Efterretning om, at den yngre Hans van Stenwinkel var Rundetaarns første Bygmester. I „Kiøbenhavns Sogne-Kirkers Beskrivelse“, som er ud­ givet 1775 af Hans Holck (Wessels „Agent Holck, de fattiges Tolk“ ), staar der nemlig (S. 63), at Taarnet blev opført under Opsyn af Bygmester Stenwinkel og Professor Chri­ sten Longomontanus, hvilken sidste særdeles skulde raade for Indretningen af det til et Observatorium Astronomicum. Beretningen er ganske vist af forholdsvis sen Dato; men Holck har den vel fra en ældre Kilde, og den er i sig selv saa sandsynlig, at ingen tvivler om dens Paalidelighed. Et Byggeforetagende, hvori Kongen var saa levende in­ teresseret, maa være opført af den kongelige Bygmester. Vi maa altsaa give Hans van Stenwinkel Æren for den klare Plan og den storslaaede Komposition; men han naaede ikke at se sit Værk færdigt. Han døde i København 6. Au­ gust 1639, og næste Aar fik Kongen en ny Bygmester, Leonhard eller Leenart Blasiusz (d. v. s. Blasiussøn). Han var uden Tvivl fra Holland, hvad man slutter deraf, at hans Enke Hedvig Gierritz efter hans Død fik Tilladelse til at flytte tilbage til sin Slægt i

14