Rundetaarn_1637-1937

torealens?) er det kun — omend i defekt Tilstand — lykkedes at redde den store Ahl- ske Kvadrant fra 1777. Disse Genstande har nu faaet deres Plads i Taarnets astronomisk­ historiske Museum paa Kirkeloftet i det tidligere Universitetsbiblioteks Udlaans- og Læ- seværelse. D ’Arrests Afskedshilsen til det gamle Taarn lyder i Oversættelse (fra Tysk) : har jeg den Tilfredsstillelse at meddele Astronomerne om Fuldendelsen af det nye Observa­ torium, som er traadt i Stedet for det fra Longomontanus’, Rømers og Horrebows Tid velkendte Observatorium paa det runde Taarn. I Stedet for den noget tvivlsomme Ære at besidde det ældste af alle den Slags Instituter, har vort Universitet i nogle Maaneder takket være den danske Rigsdags og det herværende Kultusministeriums Liberalitet, kun­ net glæde sig over en ny Anstalt, der maa regnes til den nyere Tids bedst udru­ stede ........“18T). Kun paa eet Sted syntes man at have glemt, at Rundetaarn ikke mere var Univer­ sitetsobservatorium — nemlig paa Almanakkens Titelblad. Først 1864 overraskes Publi­ kum med en Afbilding her af det nye Universitetsobservatorium paa Østervold. Runde­ taarn, som i Sekler havde prydet Almanakkernes Titelblad, var foreløbig ophørt at fun­ gere i Astronomiens Tjeneste. Kun Tidssignalet blev endnu i fire Aar (indtil den 6. Juli 1868) givet fra Flagstangen paa Taarnets Platform. D e t n y e F o l k e - o g S k o l e o b s e r v a t o r i u m . Efter at der fra den 27. December 1927 i halvandet Aar var foretaget astronomiske Demonstrationer for Publikum paa Platformen med en transportabel 95 mm Bardou-Kikkert, blev det nye Observato­ rium, der skylder Københavns Kommune sin Existens, taget i Brug i Slutningen af Juni Maaned 1929. Observatoriets Hovedinstrument er en med Urværk forsynet, parallak- tisk opstillet Refraktor. Objektivet, der maaler 150 mm i Diameter (Brændvidde 225 cm), er leveret af Firmaet G. & S. Merz i München, medens de mekaniske Dele er dansk Arbejde. Til Instrumentet hører, foruden et £eiss-0kularspektroskop, 7 Okularer, som giver Forstørrelser fra 37 til 450 Gange. Hovedformaalet med den genopstaaede Stjerneborg paa Rundetaarn er, at den skal tjene som Folke- og Skoleobservatorium. Naar Lejlighed dertil gives, foretages desuden Arbejder som Iagttagelse af „Maaneokkultationer“ (da vort Observatorium endnu ikke ejer et astronomisk Pendulur, ,,henter“ vi hver Gang den nøjagtige Tid paa Univer­ sitetsobservatoriet ved Hjælp af et Strömgren-Olsen Stjerne- og Middeltidsur) samt fo-

187) A.N., Bd. 56, col. 327.

115