Rundetaarn_1637-1937

Artikel, hvorimod H. C. Ørsted her leverer sin bekendte og interessante Afhandling: „Gamle og nye Tider“. Almanakken for 1836 møder endelig med en Forbedring, nem­ lig en Anvisning til at finde Hovedplaneterne, og en Artikel af Observator (fra 1832 til 1846) P. Pedersen „om Cometer“. 1835 blev Observator Pedersen Dr. phil. paa Af­ handlingen: „De longitudine speculae Hauniensis.“ Aargangen 1837 udmærker sig ved, at „de 12 Himmeltegn“ indsættes igen, formodentlig fordi der var et ledigt Rum at fylde; thi Forklaringen over disse Smaafigurers Betydning er fuldstændig overflødig, eftersom de ikke forekommer noget andet Sted i Almanakken. — I Tillægget er der optaget nogle Reg­ ler og Vink med Hensyn til Fund og Aflevering af Oldsager. I udvidet Form gentages disse i Almanakken for Aaret 1848. Den sidste af O lufsen beregnede Almanak (for 1856) bringer følgende Forandrin­ ger: Det i to Aarhundreder brugte lille Format gøres større, d. v. s. til smal Oktav, og det gule Papir erstattes med hvidt. Et nyt „Rundetaarn“, med de 12 Himmeltegn og Thorvaldsens 4 Aarstider som Arabesker, fortrænger det gamle Træsnit. Fra Indmaden forsvinder bemeldte ganske overflødige 12 Himmeltegn, medens „mosaiske Festdage“ og „det danske Kongehus“ optages. I astronomisk Henseende er der ingen Forandring. Det var ogsaa Olufsen, der beregnede den første Almanak for Island (for 1837). Over­ sættelsen til islandsk besørgede Professor Finn Magnussen 17*). Samme Aar som Thune døde (1829) afløste førnævnte C. F. R. O lufsen Ursin som Observator. O lufsen, der var født den 15. April 1802, vandt Aar 1824 Universitetets Guldmedaille for Besvarelse af den matematiske Opgave „Beregning af Formørkelser“ og blev s. A. Assistent ved Observatoriet. Til sin videre Uddannelse fik han offentlig Understøttelse til at studere for hos Bessel i Königsberg. Det Billede af Bessel , som nu hænger paa det nuværende Universitetsobservatorium, lod O lufsen den bekendte Portræt­ maler C. A. Jensen fremstille. Aar 1831 blev han Lektor og 1832 extraordinær Professor ved Universitetet samt Bestyrer af Observatoriet. Først kort før Schumachers Død (han døde den 28. December 1850) blev O lufsen ordinær Professor. Som extraordinær Profes­ sor i Astronomi fik han af Fonden „ad usos publicos“ en Understøttelse, der satte ham i Stand til at foretage en videnskabelig Rejse til Paris176). Personlig observerede Olufsen som Direktør saa godt som aldrig paa Observatoriet. Derimod synes i Aarene 1846—50 Observatoren paa dette Tidspunkt I. I. Sievers — efter Referater i „Astronomische Nachrichten“ at dømme — at have udfoldet en rig Virksomhed med Observationer af „Maanestjerner“, Stjernebedækninger, Kometer og Planeter. Det var særlig den af Leverrier regnerisk paaviste, og af Galle i Berlin den 23. September 1846 paa Himmelen fundne, Planet Neptun, som Sievers kastede sin Kær­

175) T.I., IV, 36. 176) Ibid., II, 303.

112