Rundetaarn_1637-1937

heldig at faa et Stipendium, der satte ham i Stand til igen at tage Ophold i Gottingen og der under Gauss’s Ledelse studere Astronomi. Efter at have forladt Gottingen op­ holdt han sig nogen Tid i Hamborg, hvor han beskæftigede sig med at give Undervis­ ning i Matematik, og hvor han paa det gamle Observatorium, som den ældre Repsold havde stillet til hans Raadighed, paabegyndte en Observationsrække, der skulde tjene som Grundlag for et nyt Stjernekatalog. Aar 1810 blev han udnævnt til extraordinær Pro­ fessor i Astronomi ved Universitetet i København, men da Forholdet mellem Bugge og ham var alt andet end godt, ansøgte Schumacher om, og fik ogsaa Tilladelse til, fore­ løbig at fortsætte sin Virksomhed ved Observatoriet i Hamborg. Tre Aar senere (1813) blev Ledelsen af Mannheimer Observatoriet tilbudt ham, og den danske Regering tillod ham at følge Kaldelsen, dog kun paa den Betingelse, at han skulde vende Næsen hjem, naar der blev Brug for ham. Den af Regeringen forudsete Situation indtraf allerede to Aar senere ved Bugges Død. Som ovenfor sagt blev Schumacher udnævnt til dennes Efterfølger og forlod derfor Mannheim og rejste til København, hvor han strax gik i Gang med at holde de pligtmæssige Universitetsforelæsninger, samtidig med at han be­ arbejdede sine i Mannheim med den fortræffelige Birdske Murkvadrant foretagne Ob­ servationer. Resultatet af Bearbejdelsen offentliggjorde han i en Afhandling: „De lati- tudine speculae Mannheimensis“, der Aar 1816 udkom som Program ved Universitetets Reformationsfest. Som det tydeligt fremgaar af alt det foregaaende, var det — om man da kan bruge dette Udtryk — bleven Coutume, at Observatoriet med visse Mellemrum fuld­ stændig forfaldt. Men slet saa galt, som da Schumacher overtog Sagerne, havde det dog vistnok ikke været tidligere. Alt uden Undtagelse (baade Bygning og Instrumenter) var paa den Tid i saare brøstfældig Tilstand. De fuldstændig forsømte og desuden halv­ vejs opslidte (dog næppe af Benyttelsen!) ældre Ahlske Instrumenter tilfredsstillede forøvrigt ikke mere Astronomiens Krav, hvorfor der paa Schumachers Forestilling og ved Hjælp af et af Taarnets Indtægter opsparet Fond (der hovedsagelig stammede fra Almanakpengene) ogsaa strax af Universitetets Ledelse blev bevilget det nødvendige til Nyanskaffelse af saadanne, der blev bestilt hos Reichenbach & Ertel i Miinchen. Ogsaa den Gottorpske 6 Fods Globus, som Bøssemager Andreas Busch fra Limpurg Aar 1658 havde konstrueret, og som efter en omtumlet Tilværelse og i noget beskadiget Tilstand var havnet paa „det kgl. Kunstkammer“, tænkte man den Gang paa at flytte op paa Runde- taarn. Den landede imidlertid ikke her men kom til Frederiksborg Musæet, hvor den sta­ dig befinder sig. Hovedinstrumentet, som Munchenerfirmaet leverede, var et fire Fods Passageinstrument, der blev anbragt paa det gamle Ahlske Passageinstruments Plads. Dette ærværdige Apparat, som blev opstillet i den ene af de to mindre Udbygninger, der stødte op til Observatoriets ottekantede Hoved-Observationsskur (den anden fungerede

107