RuinerneUnderChristiansborg

IN D H O L D S F O R T E G N E L S E : Udgravningens ogBorgens Historie . . . Pag. Rundgang i R u in e r n e ........................................- 7 I llu s tr a tio n e r ........................................................ - 12—13 — 1

-18

4

R U I N E R N E U N D E R C H R I S T I A N S B O R G

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBUOTEK

"S

JSM! e x .

<

R U I N E R N E U N D E R C H R I S T I A N S B O R G

ABSALONS MUR OG KØBENHAVNS SLOT

N A T I O N A L M U S E E T S V E J L E D N I N G F O R B E S Ø G E N D E

V E D

C H R . A X E L J E N S E N >C

K Ø B E N H A V N C H R ,B A C K H A U S E N S B O G T R Y K K E R T M C M X X V I I I

U D G R A V N I N G E N S O G B O R G E N S H I S T O R I E I V IN T E R E N 1906—07, da der blev g ravet G rund og lag t F un d am en te r for C h ristian sborgs nye, store T a a rn , benyttede m an den gunstige Lejlighed til at efter­ søge og frem d rage de R u iner a f det gam le Københavns Slot, som gem te sig under B rolægningen i S lo tsgaar- den. R e su ltatet af disse und er N ationalm useets L e­ delse foretagne Udgravn inger oversteg Forven tn ingern e, idet m an vandt et hidtil u an e t Indb lik i Slottets m id ­ delalderlige Bygn ingshistorie helt tilbage til den Tid, da Absalon grundlagde Borgen. U dgravn ingerne vak te saa sto r O pmæ rk som hed som næppe noget andet A r­ bejde af denne Art, og m edens Besøgende i Tusindvis strømm ede til for at se de genfundne Skatte fra Ho­ vedstadens æ ldste Dage, opstod T ank en om at bevare de gam le Mure synlige ved at overdække dem i Stedet for igen at lade dem forsvinde i Jo rden s Skød. Det bø r m indes, at denne Idé m aaske havde sin ivrigste T alsm and i L æ re r H. N. Rosenkjæ r, det underjo rd iske Københavns u træ ttelige F o rsk e r, der indtil sin sidste Sygdom og Død deltog i A rbejdet samm en m ed Na­ tionalm useets og S lo tsark itek ten s Mænd, og Ingen iø r­ k ap tajn , nu Oberst H. U. Ram sing. T ank en vandt T il­ slu tn ing hos de bevilgende Myndigheder, og O verdæk ­ ningen af R u inerne blev derefter ud fø rt 1908. Undersøgelserne a f det gam le Slots Levn inger kunde im id lertid ikke b etrag tes som afsluttede, førend m an og saa havde afdækket de R u iner, der ligger foran den nuvæ rende Slotsbygnings F açade. Den gunstige Lejlighed hertil kom dog fø rst efter en halv Snes Aars Forløb, da Slotspladsen om k ring Kong F re d e rik V II’s

R y tte rstatu e skulde reguleres, og i 1918 frem gravedes unde r N ationalm u seets Ledelse ogsaa disse Ruiner. Skønt P risstig n in g erne nu og de følgende A ar i høj G rad forøgede Om kostn ingerne, viste R eg ering og R igs­ dag paany deres F o rsta a e lse af disse F o rtid sm ind ers histo risk e B etydn ing og bevilgede de Summ er, der var nødvendige til at ov erdække R u inp a rtiet foran Slots­ porten. O verdækningen h a r Vægge, Loft og S tøttepiller af Jernbeton , og de overdækkede R u iner bliver belyst gennem de i B ro lægn ingen over Loftet anb rag te P ris- m eglas. Luftfornyelsen sk e r ved elek triske V en tilato rer. T rod s vo rt dan ske Klima, hvis Fug tighed og Tem pe­ ratu rsv ingn in g e r m ellem F ro st og Tø ellers gør det sa a van skelig t at bevare og vedligeholde R u iner, h a r det ta k k e t væ re Overdækningen dog væ ret m uligt at lade de gam le Mure sta a gan ske i den Stand, hvori T iden h a r levnet dem , uden at føje en eneste ny Sten til eller udføre det m indste F o rstæ rkn ing sa rb e jd e . R u inernes Overdækning er det første og stø rste A r­ bejde af denne Art, som hidtil er ud fø rt i E u rop a, og der findes vel faa and re Steder, hvor en enkelt B yg ­ ning, saaledes som Ch ristian sborg, sa a at sige under samm e T ag rum m e r R igets m oderne, politiske Cen­ trum og synlige R ester af L andets m iddelalderlige Hovedborg, og hvor m an i nøjeste T ilkny tn ing til Nu­ tiden s Liv k an faa et In d try k af Bygningens H istorie fra dens G rundlæggelse for godt 750 Aar siden gen­ nem de følgende A arhund red ers voldsomme og om ­ skiftende Begivenheder. O M B O R G E N S O P R IN D E L S E fortæ ller Saxo, at B iskop Absalon 1167 „lagde G runden til en B o rg paa Hol­ m en ved Sundet, og dette han s ringe V irke blev L andet til sto rt Væ rn, th i Sørøverne holdt ej m ere a f at ligge der i Nabolaget, og L andets Børn kunde fra nu af tryg t fæ rdes i F a rv a n d e t trin d t om k rin g “ . F ire Aar senere, da Absalon havde sejlet en L adn ing Slyngesten fra Stevns til sin B o rg „ved den alfare Købm andehavn“ og ju st tog Bad, m eldtes der vendiske Sørøvere i F arv and e t, og B ispen sejlede da stra k s ud efter dem, fangede og — 4 —

slog d e m ; deres af huggede Hoveder sattes til S k ræ k og Advarsel paa S tager udenfor Fæ stn ingen. Absalons B o rg sik rede Københavns første T rivsel og Væ k st, og den h a r utvivlsom t haft afgørende B etyd ­ n ing for Byens Udvikling til Landets Hovedstad. Men ju s t fordi den v a r lag t paa et saa vigtigt og betyd­ ning sfuldt Sted, blev den sn a rt et S tridens Æ b le m el­ lem L andets egne B ø rn og e fte rstræ b t af dets F jender. Absalon beholdt Borgen i sin L ivstid, ogsaa efter a t han v a r blevet Æ rkeb isp af Lund, m en han testam en terede den til Ro skilde B ispestol og søgte a t sik re den i K ir­ ken s E je ved gentagne Gange at faa P aven til a t s ta d ­ fæ ste denne Ordning. Knapt et halvt A arhund rede efter han s Død va r S triden m ellem Konge og B isp i fuld Gang. Kong E rik P lovpenning jo g B ispen i Landflygtighed og tog Borgen, som L ybæ kk ern e derefter plyndrede 1249. De samm e B eg ivenheder gentog sig 1259, da B iskoppen fra København bandlyste Kong Kristoffer I og derefter m a a tte flygte, og da s n a rt efter Kongens F jende, F y rs t J a rim a r af Rygen, erobrede København og Borgen og ødelagde den. I de følgende Aar kom B ispen a tte r i B esiddelse af Københavns Borg, og for­ gæves forsøgte B o rgerne 1294 at gøre Oprør mod den ilde lidte B iskop Jen s Krag. 1329 gik den uden Kamp over i de ho lsten ske M agthaveres Besiddelse, og da D a nm a rk igen fik en Konge, m a a tte h an væ re dobbelt in te re sse re t i at genvinde Borgen. Det blev en a f Val­ d em a r A tterdags første Opgaver at gøre sig til H erre paa Københavns Slot, og efter m ange, hø jst indviklede T ra n sa k tio n e r overdrog Ro skildeb ispen h am Slottet og Byen paa L ivstid. D a V aldem ars F jen d e r sluttede F o r­ bund imod ham , lovede de hinanden a t lade Slottet nedbryde, og da de under Kongens Landflygtighed havde e rob ret Byen og B o rgen (2. Maj 1368), sørgede H an sestæ d e rn e for, at Løftet blev holdt. F ra de no rd ­ ty ske B yer, Lübeck, S tralsund , Rostock, W ism a r og G reifswalde, sendtes 47 S tenhuggere m ed deres R ed­ sk a b e r til København (1369), og nogle faa A ar efter siges det, at S lottet v a r ødelagt og jæ vn et m ed Jo rden . D ronn ing M argrete m aa tte finde sig i, at R o skilde­ bispen paany satte sig i B esiddelse a f sin retmæ ssige E jendom , og endda gøre gode M iner til slet Spil, m en

hendes E fterfølger, E rik af Pomm ern , tvang 1416 Gejst­ ligheden til at afstaa Slottet, og skøn t det in tetsteds om tales ud tryk kelig t, tyder alt paa, a t denne Konge, d er k la rt sa a Ø resundets og dets Byers sto re Betyd­ ning, h a r gen rejst S lottet i ny og anseligere Skikkelse. H an opholdt sig jæ vn lig paa Slottet, og da H an se­ stæ derne 1428 a tte r en Gang ang reb København, m is ­ lykkedes F o rsøg et; fra S lottet og fra de dan ske Skibe fyrede 200 „B ø sse r“ mod Angriberne, og H an seaterne m a a tte vende om m ed u fo rrette t Sag. Siden E rik af P omm ern s T id forblev Københavns Slot fast i Kongernes Eje, selv om Roskildebispen stundom kunde gøre afmæ gtige Fo rsøg paa at hævde sine gam le R ettigheder, og i stedse stigende G rad blev det R igets Hovedslot, hvor Kongerne fejrede deres sto re F am iliefester, H er stod D ronn ing D o ro theas Bryllup m ed Kristoffer af B ayern , og senere m ed K ristiern I (1448), og disse to Konger siges a t have bygget Slot­ tets R iddersalsfløj, ligesom senere Kong H an s h a r for­ øget dets Bygninger. De vigtigste h isto riske B egiven­ heder, der foregik he r u n d er Kong Hans, K ristiern II og F re d e rik I, er sa a kendte, a t de ik k e behøver at nævnes. København v a r nu blevet D a nm a rk s Hovedstad. Ch ristian III ombyggede delvis det m iddelalderlige Slot og gav det den F o rm , som er ken d t a f B illeder og O pm aalinger fra det 17. og Begyndelsen af det 18. A a rhund red e; Ch ristian IV satte Spir paa B la a ta a rn , m en ændrede in tet ved selve Murene. Som en m ale­ ris k uregelmæ ssig Bygning, en B land ing a f Middel­ alder og R enaissance, stod S lottet under Svenskernes B elejring a f København og ved E nevoldsm agtens In d ­ førelse 1660. F ra 1663 til 1685 sad L eono ra Kristine fængslet i B la a ta a rn s m ø rke F ang erum . Men som Kongebolig v a r det nu blevet foræ ldet, og allerede Chr. V lagde P la n e r om et nyt sto rt Slot, passende for E n e ­ væ ldens Hof. F ø rs t F re d e rik IV havde dog R aad til a t gennem føre P lan ern e, og endda kun efter en be­ skeden Maalestok, da h an 1724—27 ombyggede det gam le Slot. Dels af P ietet, dels af Sparsomm e­ lighed b e v a re d e ,h a n nem lig den gam le, u reg elm æ s­ sige G rundp lan og lod B la a ta a rn blive staaende, m en alle F løje fik samm e Højde og samm e E tageinddeling.

Fo rsøg et faldt ikke heldigt ud og stemm ede d a a r- ligt m ed D atid ens A rk itek tu r-Id e a le r, der k ræ vede S to rslaaethed , Symm etri og R egu laritet. Og næppe var F re d e rik IV død, førend Ch ristian VI nedrev den gam le S lotsbygning, der blev jæ v n e t m ed Jo rd en i Aarene 1731—-32, og 1733 lagde G rundstenen til det nye C h ri­ stiansbo rg . Dettes P lan er i H oved trækkene, trod s S lo tsbrandene 1794 og 1884, bibeholdt i Slottets nu ­ væ rende Hovedbygning, og dets Udbygninger med B u e­ gangene om k ring R idebanen er bevarede til vore Dage. R U N D G A N G I R U I N E R N E T a llen e i M a rg in e n f h en v iser til O versigts-K ortet, F ig. 1 (S. 12— 13) G ennem den sædvanlige Nedgang (tilhøjre for den nuvæ rende Slotsport) komm e r m an ned til Ru inerne inde i S lotsgaarden. I et F o rrum er opstillet M ontrer m ed Sm aafund fra U dgravn ingerne, isæ r riffelhugne Teglsten, som h a r h ø rt til en fin og sm uk Bygning i Stil m ed Sorø, R ing ­ sted og Kalundborg K irker, m aaske Absalons B o rg­ kapel. P a a begge Sider a f Indgang sdø ren findes der langs den nye Overdæknings S idemure P røver af lø stfundne K rid tsten og M ursten fra det m iddelalderlige Slot, og und er den videre R undgang ser m an paa Yderm u rene Skitser af Slottets Ydre i de forskellige Perioder, S and­ sten m ed O rnam en te r og F ig u re r fra Ch ristian V I’s C h ristian sb o rg sam t F ra gm e n te r fra F re d e rik V I’s Slot. Lige for Indgang en ses R ester a f B ygn inger , som fpar ligget indenfor Absalons Ringmur, sæ rlig t af et anseligt Hus m ed M unkestensm ure fra Begyndelsen af 13. A ar­ hund rede, der h a r slu ttet sig til R ingm u ren s Inderside. D en Mur a f Huset, som er næ rm est Indgang sdøren, er næ sten helt bo rtb rud t, og u n d er dens G rundsten er der fundet en ru n d Brønd, sat af K ridtsten og Kampe­ sten og rim eligvis stamm ende fra Borgens æ ldste Tid, m en s ik k e rt h u rtig t igen opgivet og tilkastet. Meget tidligt h a r der he r væ ret Bagers , og efter en Ødelæg­ gelse af M unkesten shu set (vistnok 1369), h a r m an m el

lem dets R e ster og over B rønden an lag t endnu en yngre Bagerovn , hvis ov ersk aa rn e Runding, m ed de m ange, tynde, rødb ræ nd te Lergulve over h inanden , ses tæ t u n d e r Overdækningen s Loft. Gaaende tilhøjre p a sse rer m an den a fbrudte Ende af Absalons R ingmur og komm er derefter ud fo ran R ingm u ren . Dennes Yderside er he r sk ju lt af et sto rt G ran itfundam en t, der h a r b a a re t en yngre R ingm u r og siden M idtsk illerumm et i Kæ lderen u n d e r den vistnok af K ristoffer a f B ay ern og K ristiern I (c. 1450) opførte R iddersalsfløj. Kun paa den fjæ rneste Ende af F u n ­ dam en tet er der over Kampestenene bev aret nogle en­ kelte M unk estenssk ifter af det egentlige M urvæ rk. Oppe i denne Højde h a r R iddersalsfløjens nu forsvundne Kæl- dergulv ligget. Hvor dette yngre F un d am en t standser, findes der udenfor den gam le R ingm u r en lavt a fb ru d t, firk an tet Udbygning, den nederste Del af en H emm elighed (W .C .), der h a r haft Udløb ud mod S lotsgraven. Fac^aden er delvis m u re t af sk a a n sk Sandsten. P a a højre H aand for G angstien ligger der overfor Hemm eligheden (mellem de he r opstillede F ra gm e n te r fra C h ristian V I’s Slot) nogle Kampesten, der er den eneste nu bevarede R e st a f Fundam entet for det sent m iddelalderlige Slots yderste Mur ud mod S lots­ graven. „H emm eligheden“ slu tter sig som en senere T ilbyg­ ning til et svæ rt, firk an tet Vdertaarn, der er m u re t ud en - paa Absalons R ingm u r, og hvis sto re M u rm asser n a a r næ sten helt ud til Gangstien. E fte r M u rvæ rkets Ka­ r a k té r at dømme er T a a rn e t bygget i 1200’erne, a f en a f Absalons næ rm este E fterfølgere paa Ro skilde B ispe­ stol. Dog ses det tydeligt, at store Dele af T a a rnm u - rene senere h a r væ ret nedrevne og de refter a tte r gen­ opførte. Ødelæggelsen skyldes rim eligvis H an seaternes N edbrydning af S lottet 1369. D a m an a tte r h a r genopført S lottet (m aa sk e under E rik af Pomm ern ), h a r m an ikke b rug t den ødelagte Absalonsmur, m en flyttet R ingm u ren noget udad og føjet den nye Mur til T a a rn e ts yderste H jørner. P a s ­ se re r m an forb i det sto re T a a rn , ser m an næ rm est paa ven stre H aand den senere Ydermurs nederste Grund

sten , og paa hejre H aand s ta a r et lille S tykke af den Lervold, som omgav Murens Fun d am en ter. Volden h a r 6 n aae t om tren t op til Overdækningen s Loft, hvor det egentlige M u rvæ rk er begyndt. P a a det store T a a rn s sydvestre Side ses højest oppe et P a r „F o rta n d in g e r“ , som viser, hvor Muren h a r slu ttet sig til T aa rn et. Bagved G rundstenene til den senere R ingm u r ses, um iddelbart Syd for det sto re Y d ertaarn , et anseligt, sm uk t bev aret S tykke af Absalons R ingmur, Slottets 7 æ ldste. Den er bygget af ra a Kampesten, m en udven­ dig k læ d t m ed omhyggeligt tilhugne Kvadre af K ridt­ sten fra Stevns, og n ed erst h a r Muren S k raak an tsok kel, ganske som sam tid ige L and sbyk irk e r i Københavns Omegn. Tæ t over G rundstenene findes i det velbeva­ rede M u rstykke et noget senere gennem b rud t Spilde- vandshul. De frem springende Kampesten nederst, u n ­ der K ridtstenene, ang iver om trentlig Slotsholm ens op­ rindelige Højde paa dette Sted, ku n m ellem 1/2 og 3/ 4 Meter over dagligt Vande. V idere frem ad er A b salonsm uren, der i en u regel­ mæ ssig R und ing h a r in d ramm e t den æ ldste Borg, paa et lang t P a rti afb ru d t helt ned til Sokkelstenene og endogsaa under disse helt ned til K am pestensfunda­ m entet. F ø rst efter at m an h a r passeret nogle store G rund sten af yngre, nu forsvundne Mure, hvo raf en nu ligger m id t i selve G angstien, re jse r det sydligste bevarede S tykke af A b salonsm uren sig atter til anseligere Højde. P a a den nye Kæ ldervæg sta a r her, m ellem and re R e ster af F re d e rik V I’s C h ristian sborg, det store T e rra k o tta -R e lie f fra Fac^adens Gavlfronton, modelleret af B illedhugger Borup efter Tho rvaldsens Skitse og oprindelig bestem t til det nuvæ rende Domhus, m en 1847 opsat paa Ch ristian sborg, hvor det beskadigedes stæ rk t under B rand en 1884. D re jer m an om H jørnet for derefter at følge langs den nuvæ rende S lotsbygnings Kæ ldermur, h a r m an paa venstre H aand den afb rud te Ende a f Absalons- 8 m u ren og ser h er et Snit af Muren m ed den ydre K rid tsten sskal, K am pestenskæ rnen støbt i Mørtel og den indre Murflade dels af Kampesten, dels af K ridt­ sten. Selve M u rtykkelsen er henved F /2 m. Inden fo r Absalonsm uren rejse r sig et højt F u n d a - - 9 -

ment, bæ rende en R est af en svæ r, sentm iddelalderlig 9 M unkestensm ur, sik k e rt en Kæ lderm ur und er Kirke­ fløjen, , den Del a f Københavns Slot, som i 16.— 17. A arhund rede indeholdt S lotskirken. Inden m an g aar videre i den indre S lo tsgaard, drejer m an ad en Dør paa højre H aand ind gennem en snæ ­ ver, m ø rk Gang, der under det nuvæ rende Slots Ho­ vedfløj fører over til Udgravningerne foran S lo tsfa ca d en , m ellem S lotsporten og F re d e rik V II’s R y tterstatue. De Dele af det gam le Københavns Slot, der h a r ligget, hvor C h ristian sbo rg nu re jser sig, er fu ld stænd ig t for­ svundne ved Anlægget af det nyere Slots dybe Kæl­ dere og F un d am en te r, og det er derfor kun den vest­ ligste og den østligste Del a f det u regelm æ ssig t ru n ­ dede gam le Slot, hvo raf der endnu findes Murlevninger. D et vestlige P a rti af Udgravn ingerne, inde i den nu ­ væ rende S lotsgaard, sv a re r til det sentm iddelalderlige Slots Køkkenfløj, m ed de tilg ræ n sende Dele a f R idder­ salsfløjen og Kirkefløjen. Over det østlige P a rti a f Ud­ gravn ingerne, udenfor S lotsfaçaden, rejste sig Konge­ fløjen Portfløjen og B la a ta a rn . Det lille, ydre Po rthu s ved den ydre Ende af B roen over G raven laa der, hvor F re d e rik V II’s R y tterstatu e nu staar. E fter at have passeret den m ø rke G ang gennem S lo tskæ lderen og gaaet nogle S k rid t videre fo ran Slots- 1Q façaden ser m an paa ven stre H aand et Vandrør af F y rre træ , der er ned lag t para llelt m ed det nuvæ rende Ch ristian sbo rg og h a r forsynet C h ristian V I’s Slot m ed Vand. Uheldigvis h a r m an ved N edlægningen af dette V an d rø r ram t R esterne af Absalons buede R ingm u r, der er blevet flækket paa langs og h er ku n er bev aret i sparsomm e S tumper. Tæ t inden fo r V and rend en ses et P a r Sokkelsten. Ydersiden skjules for stø rste Delen endnu af senere Jordlag, som ikke e r bo rtgravede, fordi de giver in teressan te Oplysninger om Borgens Ødelæggelse. Næ rm e st foran Ab salonsm uren h a r der ikke væ re t G rav, m en nederst i Fyldlagene (over Istid s-L e r og S trandg ru s) ligger S trand tørven , hvis B lom stervæ k st h a r svaret til Nutidens S trandenge ved Kalvebodstrand. D erov er h a r lejret sig svæ re N edbrydn ingslag , M u rb rok ­ k e r og K alkgrus, i tykke Lag det ene over det andet. Næ r- - io -

m est G angstien er der blottet det svæ reste N edbryd­ ningslag, der indeholder talrige K rid tsten skvad re fra A b salonsm nren, og bag dette ses et yngre Sko rsten s­ fundam en t fra det senere Slot. Hvor Gangstien drejer om H jørnet, rejse r sig endnu en R est a f de Volde, 11 der efter S lottets store Ødelæggelse 1369 er blevet op­ k a ste t over de uo rdentlige Grushobe udenfor Absalons- m u ren . E fte r at have passeret H jørnet ser m an en ved U dgravn ingerne gravet Kløft ned gennem Leret, hvor K rid tsten skvad rene fra den a f F jenderne ødelagte Ab- salon sm u r a tte r paa et S tykke er blottede. E fter Ned­ brydningen og Genopførelsen va r T e rræ n e t blevet saa m eget højere end det oprindelige Jordsm on , at Kæ lder­ gulvene i Kongefløjen, som rejste sig over dette T erræ n , h a r ligget i Høj derned den nuvæ rende O verdæknings Loft. Mellem Kongefløjen og B la a ta a rn laa den lille P o rt­ fløj, hvor Hovedindgangen til de oldenborgske Kongers Slot fandtes, m en af dennes Mure er der in tet levnet, idet de helt blev nedb rud te u n d er C h ristian VI. F ra den nye, ophøjede Rampe, som er an lag t langs G ang­ stien, k a n m an faa et Overblik over de æ ldre Mure, som endnu er levnede, og som h a r ligget u n d e r Portfløjens indre Del. B ag est skim tes den lave og uanselige R est af A bsalonsm urens østre Krumning, og foran den, ud ­ ad mod R am pen , er der en S tensæ tning af sto re Kam ­ pesten, hvorover N edbrydningsg ruset er væ ltet ud. Mellem disse Kampesten og A b salonsm uren sk im tes et senere F u n d am en t a f sm a a Kampesten, m aaske Un­ derbygn ing for det første, lille Po rthu s paa dette Sted og v istnok fra T iden næ rm e st efter 1369. Hvor Gangstien a tte r drejer om H jørnet, stod B lad- 12 taarn , det sentm iddelalderlige Slots mægtige Hoved- ta a rn , rim eligvis bygget af E rik af P omm ern efter 1416. Udadtil h a r B la a ta a rn stø ttet sig til en ydre R ingm u r af M unkesten, som nu ellers er forsvundet und tagen en Del a f det S tykke, der h a r væ ret sam ­ m enbygget m ed T a a rn e t. Inden fo r og over R ingm u ren ses Underbygningen til B la a ta a rn , bestaaend e af Kam ­ pesten i L er og derover m indre Kampesten og Mur­ sten støbte i Mørtel, der n a a r helt op til O verdæk­ ningens Loft. Alle T a a rn e ts ydre Murflader er forsvund­ ne helt ned til de nederste G rundsten, og isæ r mod — il -

;:Tt■ !'iinTimmrTU ii 1 \i 1 iHT'!'!'.I;;!H •> 1 -fV lt 11 M l'lu 1 Ih 11 i 1 IT i?J\1H■' 1 1 H [ii\iH1;■» 1 !;':ni;■ m 1 iiiiiM 1 1

F I N T P R I K K E D E L INJE R VISER O M K R E D S E N AF DET GAMLE KØBENHAVNS SLOT

Nord og Vest er endogsaa disse blevet fjæ rnede. De bevarede R e ster giver derfor kun en m angelfuld F o re ­ stillingom T a a rn e ts oprindelige Om fang (15 L/2X 151/2m), som er tydeligg jort ved Malingen paa den nye Over­ dæ kn ing s Loft, der viser P lan en af det T a a rn sto kvæ rk , hvori E leono ra Kristine sad fængslet. B la a ta a rn s Navn er uløseligt kn y ttet til E leono ra K ristines H istorie, og det er Kongedatterens „ J am m e rs ­ m ind e“ , der m ere end noget andet h a r bev aret E rin d rin ­ gen om dets uhyggelige Fængsler. I T a a rn kæ ld e re n h a r C h ristian IV ’s D a tte r dog ikke tilb rag t en eneste T ime. De F ang erum , hvori hun hen smægtede sit F ang en sk a b s 21 Aar, 9 M aaneder og 11 Dage, fandtes højere oppe, i T a a rn e ts næ støv erste E tage, og er nu fu ldstændig t forsvundne. D a hun 8. August 1663 om E fterm iddag en Kl. 41/2 førtes ind i B la a ta a rn , indeslu ttedes hun i „Mør­ k e k irk e “ , et snav set og stinkende R um uden V induer. 17. August flyttedes hun til et and et Fæ n g sel i samm e S tokvæ rk , 7 Sk rid t langt, 6 S k rid t b red t og 9 Alen hø jt; øverst v a r der et Vindue, en Alen i Kvadrat, m ed tykk e Je rn stæ n g e r og desuden et Je rn g itte r sa a tæ t, at m an ikke kunde stikke en F in g e r derigennem . Væggene v a r kalkede, og Gulvet sa a ud, som det va r lag t m ed Ler. F ø rst et P a r A ar senere opdagede E leo­ no ra Kristine, a t det va r Skarn , som dæ kkede et Mur­ stensgulv. Kun ved at stille sin Seng paa H ø jk an t og ovenpaa den et Skrin og en Stol, kunde hun en sjæ l­ den Gang se ned i S lo tsgaarden . S træ ngest v a r hendes Fængselsliv indtil F red e rik I I I ’s Død 1670, og at hun form aaede at bevare sin legem ­ lige og aandelige Kraft, er næ sten ufatteligt. Noget h a r det vel hjulpet, at hun ald rig fik Lov til at væ re alene, hvor slet end Selskabet v a r! Men det va r hendes Guds­ frygt, V iljestyrke og Opfindsomhed, som holdt hende oppe. 1671 fik hun T illadelse til at bruge Væ relset uden fo r sin Celle, og nogle A ar senere udvidedes V in­ duet til dets oprindelige S tørrelse, og foruden bedre Mad fik hun nu Penge og Bøger. Men først da E n k e ­ dronning Sofie Amalie v a r død, slog hendes B efrielses­ tim e. D a Slotsfogdens F u ldm æ g tig 19. Maj 1685 b rag te hende B ud skabet, bad hun ham lukk e som sædvan lig : „S aalæ nge jeg er inden Fæ ng selsdø rene, er jeg ikke - 14 —

fri, vil og ud m ed M an éra. Kl. 10 om Aftenen forlod hun B la a ta a rn , ledsaget af sin Søsterdatter. D erefter levede hun endnu 13 Aar. F o rtsæ tte r m an V andringen om k ring det inderste H jørne og langs det nuvæ rende Slots Fodm u re, ser m an ved og m ellem de nederste G rundsten a f B la a ­ ta a rn R ester af en væ ltet M unkesten sm u r , efter Mur- 13 væ rk e ts K arak té r at dømme s ik k e rt af en Bygning fra Absalons eller han s næ rm este E fterfølgeres Tid. Da m an h a r bygget B la a ta a rn , h a r m an ikke tu rd et lade dets væ ldige M u rm asser hvile ovenpaa M urgrus og Fyld, og m an h a r da ren se t Tom ten og truffet paa L evn ing er af den gam le Bygning, som m an i S tedet for at flytte h a r nøjedes med at væ lte. De ligger end­ nu saa fast, a t et af S tykkerne k a n bæ re en a f de m oderne Overdækningspiller. Over den væ ltede Mur ser m an ind i B laataarns nederste Kæ lder , et lille firk an tet Rum , hvis Mure er aftrappede. Dette Kæ lderrum h a r næppe væ ret b rug t som F ang erum , m en um iddelbart over det h a r der ialtfald paa Ch ristian IV ’s T id væ ret en yngre F ang e - kæ ld e r m ed T rægulv. P a a højre H aand h a r Fodm u rene unde r det nuvæ ­ rende Slot et k a n te t F rem sp ring , der h a r b a a re t Hoved­ po rtalen paa Ch ristian V I’s Slot. Det m ørke, hvælvede 14 H u lrum ligger lige un d er den nuvæ rende Slotsport. Idet m an næ rm e r sig Udgangen, h a r m an paa v en ­ stre H aand et lavt K am pestensfundam ent, som slu tter sig til Indersid en a f A bsalonsm uren, og som h a r b a a ­ re t Kongefløjens G aardm u r. E r m an gennem den m ø rke Gang under C h ristian s- borgs Midtfløj vendt tilbage til O verdækningen inde i S lotsgaarden, stiger m an her ad et P a r G ran ittrin op paa en R am pe om k ring det nye S lo tstaarn s F u n d a ­ ment, hvo rfra m an h a r Overblik over Ruinmurene 15 indenfor den venstre Runding a f Absalons K rid tsten s­ m u r. T id lig st (i 1200’erne) h a r der h er tæ t op ad R ing ­ m u ren ligget et P a r Sm aabygninger m ed re t lette M unkestensm ure. Den søndre Bygnings næ rm este Mur m ed Sokkel a f sk a a n sk S and sten løber ind under en — 13 —

højtopragende, yngre M urklum p, hvis M u rvæ rk er sam ­ m enbygget til forskellige T id er (c. 1400 og senere). Om tren t hvor denne M urklump re jse r sig, h a r i det senere Slot Skillem uren m ellem K irkeflejen og Køk­ kenfløjen staaet. Det gan ske lave K am pestensfunda- m ent næ rm e st R am pen, der v istnok tilh ø re r Bygge­ perioden efter 1369, h a r b a a re t en m ind re og sm allere Bygning, som synes at have slu ttet sig til den senere R ingm u r. Af det lille, nordlige Hus fra 1200’erne er der ku n levnet den ene af Murene, næ rm e st Absalons R ingm u r. I dets nordvestlige H jørne ses R ester a f en Spildevandsledning a f M ursten og K ridtsten m ed et fladt ov erdæ kket Afløb, der fø rer ud gennem Absa- lonsm uren, og som h a r væ re t aaben t før dennes første Nedbrydning. 16 Lige inden fo r dette Afløb om fatter R am p en den saa- kald te „Absalons B rø n d “, en sten sat, 10 m dyb Brønd , der h a r væ ret i B ru g efter C h ristian sbo rgs Opførelse paa Ch ristian V I’s T id, og ind til 1907 va r tilgængelig gen­ nem en hvæ lvet Gang fra S lotskæ lderen. F ø r Hoved­ staden fik V andvæ rk, havde dens Vand m ed R ette Ry for sin gode Kvalitet. P a a den anden Side B rønden hæ ver sig den syd­ ligste Y derm u r af det store Hus fra Begyndelsen af 13. A arhund rede, hvis no rd re P a rtie r om taltes ved Rundgang en s Begyndelse, og bag denne Mur sk im tes en anden svæ r, helt op til Kæ lderloftet naaende Mur, der h a r b a a re t den ene Endegavl a f det sentm iddel- alderlige Slots R iddersalsfløj. Gennem en G itterdø r n a a r m an endelig ind i det moderne S lo tstaa rns Kæ lder , hvor der er opstillet en 17 Oversigtsmodel over R u inerne, og hvor der paa ven ­ stre H aand findes en æ ldgamm el Brønd, dannet a f en Holk, d. v. s. en udhulet mæg tig Egestamm e. Det er m eget sandsynligt, at denne ved Udgravn ingerne gen­ fundne B rønd h a r væ re t i B rug paa Absalons Tid. A llerede ved en a f Bo rgens Ødelæggelser (1259 eller sn a re re 1369) er den gjort ub rugelig af F jenderne, der ned i den h a r k a s te t de Bygningsdele, som nu er opstillede langs R umm ets Vægge, et P a r Søjleskafter - 16 -

a f po leret G ran it, forskellige Søjlehoveder i „T rapez- fo rm “, en enkelt lille Søjlefod og nogle S and stens­ kv ad re til en Rundbue, m ed S tenhuggerm æ rk er i F o rm af H ageko rs, alt stamm end e fra en fin og sm uk Byg­ ning i rom a n sk Stil, opført paa Absalons Tid. P a a Ø stvæggen ses G rund stenen til det nye S lots- ta a rn m ed Kong F re d e rik V III’s N avnetræ k og D a­ toen for G rundstensned læggelsen 15. Novbr. 1907. E n V indeltrappe fører fra Kæ lderen a tte r op til Slots­ porten. P a a begge S ider af Udgangsdøren er opstillet A fstøbninger a f de to ,, B i s l a g s t e n som stod fo ran F ri- lu ftstrapp en op til R iddersalen paa det gam le Køben­ havns Slot. O rig inalerne findes i N ationalmuseet. R e­ liefferne fore stiller Kong H an s og han s Svigerdatter, D ronn ing E lisab eth , K ristiern I I ’s Hu stru. Kong H an s’s Sten, der bæ re r A arstalle t 1503, er sandsynligvis hug ­ get a f den sk aan sk e Bygm ester Adam van Duren.

— 17 —

Fig. 2. Ruinerne i den indre Slotsgaard. Den store buede Murlinje er Absalons Ringmur. Øverst paa venstre Haand ses det svære Ydertaarn (5), paa hejre Haand Smaahusene (15) og Brønden (16). F o to g r a fie r n e e Y ta g n e u n d e r U d g r a v n in g e n 1907.

- 18 -

Fig. 3. Absalons Brønd (17), inden de nedstyrtede Søjler var taget op af den udhulede Egestamme.

Fig. 4. Absalons Ringmur (7). Ydersiden med dens Beklædning af Kridtstenskvadre.

— 19 —

Fig. 5. Bagerovnen (1) under den senere Riddersalsfløj. S e t i F u g le p e r s p e k tiv

Fig. 6. Teglstensmur ved Bagerovnen og den af Kampesten satte Inderside af Absalons Ringmur. - 20 -

Fig. 7. Blaataarns Kælder. F o t o g r a fie t e r ta g e t u n d e r U d g r a v n in g e n 1902.

Fig. 8. Københavns Slot, set fra Højbro. B la a t a a r n b æ r e r C h r. I V ’ s S p ir . Y d e r s t p a a h ø jr e H a a n d se s R id d e r s a ls flø je n .

- 21 -

Fig. 9. Københavns Slot, 1611, set fra Havnen. I F o r g r u n d e n p a a v e n s tr e H a a n d C h r. I V ’ s T ø jh u s h a v n .

Fig. 10. Frederik IV’s Slot. D e t g a m le S lo ts s id s te S k ik k e ls e f ø r N e d r iv n in g e n 1731

— 22 -

’SV'K'T-

Fig. 11. Christian VI’s Christiansborg. B y g g e t 1 7 3 3 — 4 5 , b r æ n d t 1794. I F o r g r u n d e n d e e n d n u b e v a re d e B y g n in g e r o m k r in g R id e b a n e n .

Fig. 12. Frederik Vl’s Christiansborg. B y g g e t 1 8 0 3 - 2 8 , b r æ n d t 1884. S lo ts k ir k r n v e d H ø jb r o e n d n u b e v a re t.

- 23 -