RosenborgSlot_1884

Frederik den Tredie.

85 under Krigene mod Sverig i Frederik den Tredies Tid, væsentlig at have bidraget til Rigets Frelse. Paa den kort efter Fredsslutningen 1660 afholdte Rigsdag i Kjøbenhavn brød Misfornøjelsen med det Bestaaende frem paa en hidtil ukjendt Maade, og da Adelen viste en usikker Holdning ligeoverfor Modstanderne og aabenbart først og fremmest tænkte paa at bevare deres egne Forrettigheder uden at tage noget Hensyn til Landets Tarv, fik de andre Stænder efterhaanden sat endel for dem gunstige Bestemmelser igjen- nem og standsede ikke, før den gamle Forfatning helt var omstyrtet. Som naturligt var, blev Opmærksomheden henledet paa det Uheldige i, at Riget var et Valgrige, og efter endel Forhandlinger og under megen Modstand fra Adelens Side blev det den 13. Oktober bestemt, at Thronen skulde være arvelig i Kong Frederik den Tredies Slægt. Som en Følge heraf maatte Haandfæstningen ophæves, og det blev overladt Kongen at forfatte en an­ den, der bedre svarede til den nye Tingenes Orden (den 14. og 16. Ok­ tober). Derpaa blev Frederik den Tredie (den 18. Oktober) paa Slotsplad­ sen foran Børsen hyldet 22 ) som Arvekonge, og kort efter Rigsdagens Op­ løsning udstedte han (den 10. Januar 1661) et Dokument, hvori der, i Hen­ hold til de nylig stedfundne Forhandlinger, tilkjendtes Kongen Arveret og absolut Regering samt Ret til nærmere at bestemme den nye Statsforfatning 1). Dette skete ved Kongeloven, som blev udarbejdet af Peter Schumacher, se­ nere Greve af Griffenfeldt. Kongeloven blev underskreven af Frederik den Tredie den 14. November 166523), men blev først offentliggjort i Aaret 1709. — Blandt de Mænd, der ved deres Iver og Udholdenhed have bidraget til det heldige Udfald af Frederik den Tredies og Sophie Amalies Bestræbelser for Indførelsen af en Forandring i Statsforfatningen, fremhæves Hannibal Se- hested 24 ), Henrik Bjelke 25 ), Schack, Svane 26 ), Nansen 27 ) og Gabel 28 ). — I Forbindelse med Souverænetetens Indførelse skal nævnes Bestræbelserne for at omgive den enevældige Konge med større Pragt; saaledes lod Frederik den Tredie den berømte sachsiske Guldsmed Caspar Herbach forfærdige nye Salvingsinsignier, hvilke siden have været benyttede ved Kroninger og lig­ nende Lejligheder; ogsaa de fleste andre Gjenstande, som bruges i slige Tilfælde, skrive sig fra Kong Frederik den Tredies Tid. 22 ) ArvehyldingenpaaSlotspladsen , malet 1666 af Wolfgang Heimbach. Fra Tribune , der v r oprejst foran Børsen, var udbredt rødt Klæde til Slottet; paa dette ses Rigshofmesteren Jochum Gersdorf i en Bærestol2); Klædet blev senere givet til Pris for Mængden3). Fra I Berl. Tid. 1774 Nr. 82 hedder det saaledes: Da Hans Majestæt Kongen ikke kan taale, at hans fattige Undersaatter vanære Menneskeligheden og Christendommen ved at rives om det Klæde, som forbruges til ForhøyningsBroen ved Anledning af Hans Kongelige Høyheds Formæling: saa har Allerhøystsamme allerede skiænket dette. Klæde bort til fattige Børn af Borger Standen og de tvende militaire Stænder, hvilket herved efter Høy- kongelig Befaling bekiendtgiøres, paa det ingen skal forgribe sig med at røre bemeldte Forhøynings Broe og det til samme anvendte Klæde. Ifølge Berl. lid. Nr. 86 blev det paalagt Sognepræsterne i Kjøbenhavn at udfinde de mest Trængende til at komme i Be­ tragtning ved Uddelingen af Klædet. x) Jvfr. Hist. Tidsskr. 5. R. 2. B. S. 635—700. 2) Danske Saml. 2. R. 2. B. S. 121. 3) A. St. S. 122. Denne Uskik blev afskaffet 1774 ved Arveprinds Frederiks Formæling.