RosenborgSlot_1884

Frederik den Tredie.

84

D i e s i f t ber K ö n i g 5 t ' i ebe r i d? , ben (So t t ge f üf y r et t o i i nbe r l i c fy , Hub K o p p e nfyagen Se i ne S t a b t , D i e er i m S t u r m beSdj i it øet I ja t, K i s f j o l l a n b er f t im S u n b t ge f i ege t Urtb fo be r Sd^mcben f l o t ! } b e f r i e g e t ; 3 t t fit fyneu b l i e b ifyr S t o l l e s f j e e r mi e P h a r a o 3 ^ Ho t f yem m e e r r 1). En Nautil,paahviseneSidesesenFremstillingafSlagetiSundet;paadenandenSideKjøbenhavnsBelejring. —

EtMaleri,fremstillendeFrederikdenTredieknælende, velsignetafenEngel, som

svæver ned fra Himlen; i Baggrunden Slaget ved Nyborg2). — Eni VoxmodelleretElefant, dermedSnabelenklemerenStenbuk, medens en Person hovedkulds styrter ned paa den anden Side; Satire over de svenske Generaler Steenbocks og Prindsen af Sulzbachs Nederlag ved Nyborg. En lignende Fremstilling blev anbragt paa en Medaille. 21 ) Et sølvforgyldt Bæger af den Slags, som Frederik den Tredi skjænkede Medlemmerne af den bornholmske Deputation, der efter Svenskernes Forjagelse sendtes til Kjøbenhavn for at overgive Kongen Besiddelsen af Øen. — FortrætafGrevChristianRantzau, der 1658 tog Troskabsed af Bornholme ne (født 1614, død 1663). — Miniatur- portrætaf JensPedersenKoefoed, Anfører for Bornholmerne under de es Frihedskamp 1658 (født 1628, død 1691); malet 1683 3). Den Indflydelse, som Folket i Middelalderen havde havt paa Rigets Styrelse gjennem Danehoffer og Rigsdage, var i Tidernes Løb bleven meget formindsket paa Grund af Adels- og Præstevældens overhaandtagende Magt, ved hvilken Borger- og Bondestanden trængtes mere og mere tilbage. Ved Reformationen blev vel Gejstlighedens Magt brudt, og den protestantiske Præstestand maatte naturligt slutte sig nærmere til de ringere Stænder, af hvilke den for største Delen fremgik, i Modsætning til den katholske, hvis Medlemmer meget ofte havde været Adelsmænd, der ad gejstlig Vej søgte at erhverve den Rigdom og Indflydelse, som det ikke altid lykkedes dem at opnaa som Lægmænd; men Adelen fik ved Reformationen sin Magt yder­ ligere forøget, og da Riget var et Valgrige, benyttede det adelige Rigsraad ved hvert Kongevalg Lejligheden til at foreskrive stadig strængere Betingel­ ser til hele Standens Fordel paa de andre Statsborgeres Bekostning. Der udviklede sig heraf et Oligarki, som beherskede baade Kongen og de rin­ gere Stænder, og da dette Forhold ofte viste sine for Riget uheldbringende Virkninger, opstod der mellem de Herskende og de Undertrykte en skarp Modsætning, som navnlig forøgedes ved de ringere Stænders Bevidsthed om, J) I Hr. Boghandler Lynges Samling findes en gammel, vistnok samtidig .Tegning af Fremstillingerne paa Bægeret tilligemed den ovenfor anførte Indskrift. 2) Fortegnelse over Justitsraad F. U. Timms Samling 1861 Nr. 16. 3) Ude og Hjemme 16. Juni 1878 Nr. 37 .