RosenborgSlot_1884

Indledning.

søndre Taarn. De nuværende gjennemgaaende Karnapper paa Slottets nordre og søndre Gavl vare oprindelig kun Udbygninger til de to øverste Etager og ere først i Frederik den Femtes Tid bievne forlængede til Stueetagen. A f andre Forandringer, der efterhaanden ere foregaaede med Slottets Ydre, skulle vi her nævne, at det oprindelige Skifertag senere, i Frederik den Fjerdes Tid, er borttaget og i Henhold til Reso­ lution af i. September 1710 erstattet af et Kobbertag, og at den vest­ lige Hovedfaçade er bleven smykket med Christian den Fjerdes Buste og med endel Brystbilleder af romerske Kejsere ; disse sidstnævnte Buster bleve kjøbte i Livorno af Kong Frederik den Fjerde paa hans Udenlandsrejse i Aaret 1709. Den gjennemgribende Istandsættelse, som i Aarene 1866 til 1869 er foretagen med Hensyn til Slottets Ydre, har atter bragt dette tilbage til dets oprindelige.Skjønhed ; saaledes er Mur­ stenenes naturlige, røde Farve, der i Tidernes Døb gjentagne Gange var bleven overmalet, paany bragt frem, og i Stedet for de moderniserede Vinduer, som vare bievne anbragte i Slottet, ere andre af den oprinde­ lige Form med blyindfattede Ruder bievne indsatte i deres oprindelige Leje indenfor Sandstenskarmene. Rosenborg var oprindelig en Fæst­ ning, forsynet med Grave, Volde og Mure, hvoraf der endnu forefindes flere Levninger. I Nærheden af den nordre Gavl staaer Vagtbygningen, der senere har faaet Tilbygninger til begge Sider; derimod ere forskjel- lige andre Bygninger, som i Tidens Løb vare bievne opførte ved Slottet til den kongelige Hofholdnings Brug, efterhaanden bievne nedbrudte. Slottet var, som foran bemærket, oprindelig bygget udenfor Voldene, men senere bleve Kjøbenhavns Fæstningsværker lagte i længere Afstand fra Staden, og fra Begyndelsen af Frederik den Tredies Regering af kom det til at ligge indenfor Voldene. Allerede i Kong Frederik den Tredies Tid opbevaredes der paa Rosenborg endel kostbare og sjældne Sager, og der var endog i hans Tid ansat en særlig Embedsmand til at føre Tilsyn med disse; Kongen, der var en stor Ynder af slige Kunstskatte, viste endog i egen Person fremmede Gesandter om paa Slottet og lod dem se de »Rariteter«, som han havde samlet der. Endvidere opbevaredes Regalierne her, idet- mindste fra Christian den Femtes Tid af, og i tre Taarnværelser fandtes en kostbar Vaabensamling, som stod under Tilsyn af en særlig Rust­ mester; endel af Vaabnene vare tilfaldne det danske Kongehus som Arv efter den sidste Greve af Oldenborg, Anton Giinther. Denne Stamme af kostbare og interessante Sager, over hvilken man har en -Fortegnelse f£>a Slutningen af det syttende Aarhundrede, blev efterhaanden i Tidens Løb betydelig forøget, navnlig ved at der i den optoges Gjenstande, si&n havde tilhørt senere afdøde kongelige Personer; det skal særlig