RosenborgSlot_1884

Sovekammeret.

;o

valter ved de kongelige Godser paa Lolland og Falster og Proviantskriver for Kjøbenhavns Slot samt Spisemester paa Holmen, død 1672; hans Enke Abel Kathrine, senere kaldet von der Wisch, (død 1676) har oprettet den efter hende opkaldte Stiftelse i Kjøbenhavn. Sovekammeret. Ved Siden af Dronningens lakerede Gemak eller Christian den Fjerdes Arbejdsværelse findes, bagved det store Taarn, et svagt belyst Kammer med to smalle Vinduer, af hvilke det ene vender ud mod Vin­ deltrappen i bemeldte Taarn, det andet mod det tidligere omtalte lille Aftrædelsesværelse; sidstnævnte er ligesom Lysaabningen til Trappe­ rummet beklædt med hollandsk Fajance, som blev anbragt her i Aaret 1706 af Ernst Brandenburger. Det mørke Værelse, der ifølge Traditionen har tjent Kirstine Munk som Sovekammer, har et smukt, hvidt Stukka­ turloft; det er rimeligvis dette Loft, der omtales i det tidligere nævnte Brev fra Christian den Fjerde af 12. Februar 1636. Væggene ere be­ trukne med rødt Damask og hvidt Mor; de oprindelige Gulvfliser bleve borttagne 1724 og erstattede med Fyrrebrædder, men i Aaret 1877 er der her paany lagt Marmorfliser, som hidrøre fra Krabbernes nu om- byggede Gravkapel i Roskilde Domkirke. Christian den Femte, der navn­ lig i sine senere Aar ofte boede paa Rosenborg i længere Tid ad Gan­ gen, i Reglen for at bruge en eller anden Kur for sit svagelige Helbred, medens den øvrige kongelige Familie opholdt sig paa Kjøbenhavns Slot eller andetsteds, benyttede Værelset som Sovekammer, og der fandtes da her, foruden hans Seng, fire Lænestole, et stort Skildpaddestresur, to Taburetter, et Spejl, et Bord og to Gueridoner samt et Sejerværk og to lakerede Trækrukker. Værelset opvarmedes dengang ved Hjælp af en Jernkakkelovn, der dog senere blev borttagen. Ogsaa i Frederik den Fjerdes Tid brugtes Værelset som Sovekammer; der fandtes da her, foruden Kongens og Dronning Louises Himmelseng, som henstod her til langt hen i Christian den Syvendes Tid, sex højryggede Stole, hvoraf to Lænestole; paa Væggene hang der fire toarmede Sølvlyseplader med Frederik den Fjerdes Navnechiffer, og over Kaminen, der er af hvidt Marmor, et stort Spejl med forgyldt Ramme. For Vinduerne var der hvide Kattuns-Trækkegardiner uden Kapper eller Fryndser. Til Kaminen hørte der en Træskjærm, en Jernildtang, Skuffe og Fork. Kakkelovnen var dengang borttagen, men i Aaret 1783 blev der paany anbragt en Jernvindovn med Rør og Tromle, som endnu henstod her i Slutningen af Frederik den Sjettes Tid. I Løbet af det attende Aarhundrede skete der forskjellige Omflytninger af Møbler til og fra dette Værelse, og i Frederik den Sjettes Tid ophobedes der her, ligesom i flere andre af