RosenborgSlot_1884

96

Marmorværelset. Kongens Gemak eller Rigsraadssalen.

Hvad Marmorværelsets Historie angaaer, skal det bemærkes, at Dannebrogsordenen er bleven uddelt her den 12. Oktober 1671 og 5. Maj 1684.} dengang synes Værelset imidlertid, efter hvad der foran er anført, endnu ikke at have havt sin nuværende Udsmykning. Christian den Femtes Besøg her den 14. Juni 1695 med Stenvinkel og Quellinus er tidligere omtalt. Den 14. April 1771, paa hvilken Dag Hoffet var til Middag paa Rosenborg, blev der efter Taffelet spillet Kort, dels, som forhen bemærket, i Christian den Fjerdes Arbejdsværelse, dels i Mar­ morværelset, indtil man Kl. 7 begav sig til den italienske Opera, og ved et Bal den 17. Maj 1786 spiste nogle af Kavalererne ved 5 smaa Borde i Marmorværelset. Kongens Gemak eller Rigsraadssalen. Ved Siden af Marmorværelset ligger, ved Slottets søndre Gavl, en større Sal, som i Omfang svarer til Christian den Fjerdes Audientssal ved den nordre Gavl. Værelset, der gaaer under Benævnelsen Rigs­ raadssalen, kaldes i de ældre Inventarier Kongens Gemak. Væggene ere beklædte med smukke, røde Hautelissetapeter, som antages at være vævede i Kjøge efter Tegninger af Kunstkammerforvalter Bendix Grot- schilling den Yngre, der døde 1707; Loftet er smykket med et Maleri, der fremstiller et Orkester; omkring dette ses en Mængde dandsende Genier. Den smukke Marmorkamin var i en tidligere Periode, som det synes i Aaret 1783, bleven tilmuret og en Ovn med Jerndør bleven an­ bragt i Murværket midt imellem dennes to Søjler; men i Aaret 1877 er Kaminen bleven ført tilbage til den oprindelige Skikkelse, saa at Søj­ lerne nu atter staa frit; over Kaminen findes Christian den Femtes Portræt, malet af d’Agar og indfattet i en Marmorramme. Gulvet var oprindelig belagt med sorte og hvide Marmorfliser, men disse bleve i Aaret 1722 førte til Fredensborg og erstattede med Fyrrebrædder; i Aaret 1877 er der imidlertid blevet anbragt hvide Marmorfliser, somere komne fra Frederiksberg Slotskapel; de mørke Fliser omkring Kaminen have oprindelig ligget omkring Kapellets Alter. I Vinduet ud mod Ha­ ven udmunder Talerøret fra Christian den Fjerdes Audientssal. Karnap­ perne ere, som tidligere bemærket, først i Frederik den Femtes Tid bievne forlængede til Stueetagen. I Christian den Femtes Tid fandtes kun faa Sager i dette Værelse, nemlig to Borde, tre Stole, to Gueridoner, fire Spejle, tolv forsølvede Zink-Lyseplader med ovale Spejle, et Sølv-Blækskrin og fire Malerier, af hvilke det ene hang over Kaminen; Christian den Femtes Portræt over denne, hvilket omtales i Inventariet fra 1718, maa saaledes være