RosenborgDeDanskeKongreskronologiskeSamling

78 haandværkets Vedkommende, i hine Dage h a r vidst at hæve sig. Ikke en eneste lige Linje, ikke en eneste lige Skabsdør eller Skuffe, og dog Alt afpasset saa omhyggeligt, saa mathe- matisk nøjagtigt, at det endnu den Dag idag maa vække vor Beundring og aftvinge selv den mest Kritiske hans Anerkjendelse af den sjeldne Dygtighed, her er viist. — Det er 6 Alen 8 Tommer højt. Fo r Rosenborgs kulturhistoriske Samling ere begge de her afbildede Sk ab e, som i høj Grad karakteriserende den nævnte Periode, betydningsfulde Musæumsstykker.

Hirschkolmsbægeret. Hirschholm — hvilke Minder knytte sig ikke til dette N avn , hvilke Billeder fra en blændende og straalende, men dog i al sin Herlighed uhyggelig og lyssky Periode fremkalder det ikke for vore Tanker! I Aarene 1733—1744 rejstes den prægtige Borg, dengang tilfreds­ stillende selv en Sofie Magdalenes højtflyvende Ønsker — i Aarene 1810— 12 blev den jevnet med Jorden, og nu, j a nu fortæller den vemodige Sang: »Slottet, man nedrev i uhyre Masser, Vidner Kirken om, lig et Kors paa en Grav«. — Med hvilken næsten æventyrlig P ra g t og Ødselhed Sofie Magdalenes Borg var udstyret, faar man et Begreb om af den Skildring, en af vore Digtere*) giver af Riddersalen: »Den store Sal var umaadelig høj, idet den hvælvede sig op under Taget; de høje, store Vinduer gjorde den luftig og lys. Tre store Glasdøre, som alle tre stode aabn e, gik ud til en A ltan, hvorfra man havde en flere Mile vid Udsigt over den lavere Fløj, paa begge Sider af det store Po rttaarn , til et venligt Landskab af Skove, Marker og Bønderbyer. Midt i Salen, hvis Gulv var indlagt med sorte og hvide Marmorfliser, kastede et Vandspring sine S traa ler ti Alen højt i Vejret; de mange tusinde nedfaldende Draaber, som modtoge Gjenskinnet fra G a r­ diner, Malerier og Forgyldning, lignede enuhyre Buket af mangefarvede Ædelstene. Da Straalen var saa høj, foraarsagede de adspredte Draabers Nedstyrten i Basinet kun en svag P iasken, der lød som en melodisk Susen. Væggene vare smykkede med smaa Vandspring i Nicher, med kostbare Tapeter og med Malerier af de fleste dalevende Konger og Dronninger. Loftet bugnede af Stukkaturarbejde og Forgyldning, i alle Hjørner var Sofie Magdalenes Navne­ chiffer anbragt med den kongelige Krone over. P a a begge Sider af Salen vare uhyre Marmor­ kaminer, over den ene var Kristian V F s , over den anden Sofie Magdalenes Billede i Legems­ størrelse. Pa a Væggen ligeoverfor Altandørene bare to Karyatider en Baldakin af Fløjel, smykket med det danske Vaab en , over et uhyre Spejl af slebet, venetiansk G las, der gik lige ned til Gulvet og optog Billedet af det store Vandspring indenfor sin Ramme. En Mængde Spejllampetter mangfoldiggjorde denne P ra g t i det Uendelige«. — A lter forbi!Som Avner forV inden spredtes Hirschholms Minder, og faa ere de Gjen- s ta nd e, som nu bestemt kunne paavises som Ting, der engang have hørt til SofieMagdalenes pragtfulde Sommerhjem.

* ) Carl Bernhard: »Gamle Minder«. Se forøvrigt J. P. Traps Afhandling: »Om Bygningsformerne i Danmark«, hvor et Parti af Hirschholms Riddersal findes afbildet.