RosenborgDeDanskeKongreskronologiskeSamling

17 og Forbrydelser. Det var altsaa paa Tiden, mente de gamle Konger, at slaa en Bom herfor, og saa udkom hine Bestemmelser, sigtende til at forhindre denne usunde Trang til en falsk Glimmer, der for os indeholde mange værdifulde og interessante Bidrag til Tidens Karakteristik. I den første Halvdel af det 17de Aarhundrede udkom de fleste Forbud imod den navnlig ved Bryllupperne overhaandtagende Ødselhed, der viste sig saavel med Hensyn til Brudens Dragt, som ved den hele Anretning ved Gjæstebudet, Følgets Mængde osv. I en Reces af 1615 be­ stemmes i Artiklerne 27 og 28 Følgende: »Bruden skal ikke have paa sit Hoved uden et Hals- baand over hendes Haar, og en Krantz, og et Halsbaand, men dersom nogen Brud vil have Garnett paa, da skal der ingen Ædelstene være udi, og skal ingen Brud herefter have mere end to Smykker paa sig, hængende udi Kieder, saa skal og Bryllupper ikke mere holdes læn­ gere end to Dage som er om Søndagen og om Mandagen. — Ingen Borgemester, Raadmand, Professor &c. maae byde mere end 24 Par Folk og 12 unge Karle.« — En Frdn. af 23de August 1621 forbyder enhver Brud »iblandt ufrie Folk« (Uadelige) at pynte sig med Perle- kjæde, »Stifter« og Ædelstene, men tillader hende at bære Guldkjæde. — En Frdn. af 1ste Mai 1624 bestemmer: »Geistlige, Borgemestere og Raad og de Kjøbmænd, hvis Formue er over 5000 Rdl. skal være frit for med Spil over Gaden at føres til og fra Kirken, dog skulde de ikke dertil nogen udenbyes Spillemand leye eller bruge«. Samme Forordning forbyder Folk af ringere Stand at holde Bryllupper paa Raadhuset, en Æ re, der for Fremtiden kun skal være forbeholdt Eliten iblandt Borgerstanden, Borgemester og Raad &c., hvorimod de Andre skulde lade sig nøje med »deres egne Huse eller Laugshuse, om de nogen have.« Efterhaanden gik dog Raadhusbryllupperne stiltiende af Mode, ogsaa for de fornemme Borgeres Vedkommende. En Frdn. af Frederik III fra 1649 indeholder den pudsige Bestemmelse, at Bruden skal være iført sin Pynt saa tidlig paa Dagen, at Vielsen kan være forrettet inden Klokken 12 »under 1000 Rdl. Straff«, og en anden Frdn. fra samme Konges Tid, dat. 24de Sept. 1657, afskaffer en indtil den Tid almindelig, noget ejendommelig Sk ik, ifølge hvilken Bruden skulde forære enhver indbuden Mandsperson en — Skjorte. Fra den Tid Kjøbenhavns Raadhus var i højeste Mode som et fælles Gildehus for alle Byens giftefærdige Ynglinge og Jomfruer skriver sig det bekjendte B r u d e sm y k k e , som i Aaret 1557 skjænkedes til Staden af Kristian III’s Dronning Dorothea, med den Bestemmelse, at det kunde bæres af enhver Borgermands Datter, som stod Brud paa Raadhuset. Dette Smykke blev betragtet som et kosteligt Klenodie, og det omtales af flere Forfattere, f. Ex. af Holberg i hans Danmarks Historie og af Peter Resen i hans Afhandling om Samsø (der som bekjendt var givet Dronningen til Underhold i hendes Enkestand), i hvilken der findes en nøj­ agtig og temmelig vidtløftig, med en Afbildning ledsaget Beskrivelse af Dronningens Gave. Da det, som Følge af Tidernes Forandring, ikke længer gjorde officiel Tjeneste, blev det opbevaret paa Raadhuset iblandt en Mængde andre kostbare Ting og delte heldigvis ikke Skjæbne med de fleste af disse, der gik tilgrunde i den forfærdelige Ildebrand, som i flere Dage efter den 20de October 1728 hærjede Kjøbenhavn og tilintetgjorde henved to Tredjedele af dens Byg­ ninger, hvoriblandt det gamle Raadhus med mange gamle Minder. Efter Raadhusets Gjen- opbyggelse blev det atter opbevaret der i mange Aar, og hvilken Betydning man har tillagt dette gamle Minde, kan iblandt Andet ses af Borgemester Herslebs Beretning »Om Brude­ smykket«, hvor det i Efterskriften hedder »•— — blev Aar 1776 udi Raadstuen vedtaget, at til sammes og flere Oldsagers og andre merkværdige Stykkers desbedre Forvaring, skulle udi Raadstuen hvor Magistraten sam les, udi Yeggen indrettes et Skab med en heel Glas. Dør og 2de Træe Dørre uden for, deels for desbedre at bevare dette herlige Smykke, med de øvrige Stykker fra Fordærvelse, deels og fornemmelig, at det af enhver idelig kunde sees, og ved­ ligeholde en stedsevarende Erindring, om denne høykongelige Naades Beviisning mod Kiøben- havns Borgerskab, af denne uforglemmelige Dronning.«