RosenborgDeDanskeKongreskronologiskeSamling

15 han i Hænderne holder en Strimmel, hvorpaa læses Indskriften: drinc al wt. — Hornet er overalt forgyldt og, som berørt ovenfor, paa flere Steder emajlleret. Hvad Benævnelsen: d e t o ld e n b o r g s k e H orn angaar, af hvilken man ogsaa har villet hidlede dets Alder fra Grev Otto af Oldenborgs Tid, da finder den en ligesaa naturlig Forklaring deri, at det skriver sig fra Kong Kristian, Stamfaderen til den oldenborgske Stamme; hertil kommer den Omstændighed, at det i mange Aar blev opbevaret paa Slottet i Oldenborg, indtil det i det 17de Aarhundrede, efter Anton Gynthers Død, blev bragt til Kjøben- havn, for som en sjelden historisk og kunstnerisk Mærkværdighed at opstilles i det af Kong Frederik III dengang nys oprettede Kunstkammer.

il Krist ian III (1533—1559). Dronning Dorotlieas Brudesmykke.

De hundrede Aar, der ligge før og efter Reformationens Indførelse i Danmark, karak­ teriseres i en mærkelig Grad ved den Overdaadighed og Luxus, som herskede iblandt Adelen og især traadte frem ved Gilder og Gjæstebud, hvad enten disse nu havde en glædelig eller en sørgelig Anledning. Ved alle slige Lejligheder blev der udfoldet en uhyre Pragt, hvorom de gamle Krøniker indeholde mangfoldige Beretninger. Et af de mærkeligste Exempler paa en overdreven og smagløs Ødselhed have vi i Fortællingen om det Gilde, Rigsraad Ole Stisen lod berede i Anledning af sin Datters Bryllup. Til Brudens Dragt blev der indkjøbt saadanne Masser af Hermelin, Guldbrokade, Perler, Klæde og Fløjl, at nutildags mindst fem Frøkener deraf kunde faa tilstrækkeligt Udstyr, og at hendes Guldsmykker have staaet i Forhold til den øvrige Pynt, kan man slutte deraf, at deres samlede Vægt ikke angives i Lod, men i Pund. Men sørgede han vel for sin Datter, Ridder Ole, saa glemte han dog ikke over hende at paase sine Gjæsters Tarv; iblandt andet Mere beværtede han dem med »72 Tønder tysk 01, 5 Fade Emserøl, 3 Fade Pryssingøl, 2 Tønder Hamborgerøl, 12 Tønder Mjød, 640 Potter Rhinskvin, 800 Potter Franskvin, 4 Tønder Eddike og ^ Tønde Honning; Fødemidlernes Mængde svarede hertil: 4 Kokroppe, 40 røgede Faar, 10 Oxer, hvoraf de 5 saltede, 60 Lam, en Tønde saltet Lax osv.« Saaledes gik det til ved en dansk Adelsmands Bryllup i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede.*) Denne Adelens Pragtsyge og Overdaadighed smittede efterhaanden Borgerstanden. Jo mere dennes Betydning tiltog ved Handelens stadige Opkomst og Haandværkers og Kunsters Fremme, desto mere voxede ogsaa dens Selvfølelse, tidt rigtignok i en skjæv Retning, saa at Følelsen af eget Værd stundom udartede til en Trang til »at være med«, en Tilbøjelighed til

*) Jvf. Allens Haandbog i Fædrelandets Historie, 2den Udg. Pag. 338 og flg.

2*