Rosenborg

64 ROSENBORG UNDER FØLGENDE KONGER Marmorstuk, og faar det pragtfulde og tunge Stukloft i en meget smuk fransk-italiensk Barokstil, paavirket fra Flo­ rentinernes Kunst i Fontainebleau. Denne Stue er en af de skønneste i sin A rt. Det føles, som om A rch itekturen b liver let, fordi Tyngden er lagt foroven; og Reflekserne fra de matte og kølige Vægge giver en yndig Lysvirkning. Her holdtes under Christian V Dannebrogsordenens Fester, og v i maa derfor tænke os Stuen fy ld t af Mennesker i Datidens Dragter. C h r is t ia n V har ikke givet noget Bidrag t il de nedre Rums Arch itektur, men i Riddersalen lod han (1698) de Go­ beliner ophænge, som var vævede i Køge (1684— 1692); de dækkede for hvert andet Vindu, hvorved de bidrog t il at lune og t il at give Væggene større Anselighed og Bredde. Dermed var Salens fuldstændige Omdannelse indledet. Under F r e d e r i k IV blev nemlig Riddersalens gamle tæt­ siddende Loftsbilleder nedtaget, og der lagdes et nyt hvidt buet Stukloft, som efter Tidens Mening passede bedre t il Gobelin'erne (1705—1707). Saaledes blev Rumvirkningen mere spændstig, og det blev lettere at oplyse Salen med fire store Krystallysekroner, som hang ned i Rummet — atter et Spil med Tyngdepunkterne, som Christian IV ikke havde tænkt sig. I denne sin nye Form havde Riddersalen et af Europas smukkeste barokke Interiører, der v il erindres af enhver, som har set Salen i dets 200 Aa r gamle Tilstand, før Gobe­ linerne nedtoges. Denne Konge lod overalt foretage store Indgreb i Rosen­ borgs Forhold, for at han bedre kunde faa Plads til sin Familie og sin Husstand. V i har nævnt, at han byttede Lejlighed med Dronningen i Stueetagen; han gav tillige Dronningen et nyt