Rosenborg

DET NYE TRAPPETAARN en lille Ændring, der senere skulde blive mere betydningsfuld i en ikke heldig Retning. Man opsatte et fast Skillerum mellem Forgangen og den mørke Del af den oprindeligt større Forstue, der efter 1. Sals Grundplan omfattede ogsaa Kongens Sengekammer, ind til dette blev indrettet. Stukloftet i den mørke Del har den dekorative barokke Charakter fra 1620—1630 Tiden, der er væsentlig forskellig fra Valentin Dresler's faste Renaissancestil i Forgangens nordlige Del (1615). Denne Adskillelse betød vel foreløbig kun, at der skabtes en A r t Vagtstue udenfor Kongens og Fru Vibeke s Sengekamre; men, som bekendt, lod Frederik IV (1705) dette Rum indrette t il Sovekammer for sig og Dronningen, idet han gav det indirekte Lys fra nogle Kanaler udenom det store Taams Vindeltrappe og udenom Sekretet paa dettes anden Side. Deraf opkom saa den Tradition, at „de t mørke Kam- mér“ Uge fra Slottets første T id var Christian IV 's og Kirsten Munk's Sovekammer. Den 22. November. 1632 skrev Kongen t il Byfogeden i København, at han skulde lade alle Dønnikemestre (Stukka­ tører) fra København og Helsingør møde paa Rosenborg en Dag fra den tidlige Morgen. Ved denne Lejlighed blev maaske dette Lo ft og det rig t forsirede Lo ft i Sengekammeret døn- niket, ligesaa Loftet i „Vinterstuen“ fornyet. Da Haand- værkeme(l) var borte, tager Kongen ud t il Rosenborg midt om Vinteren, og han ser, at det smukke Panelværk i Vinterstuen er helt tilstøvet; han skriver derfor t il Rente- Kild£ mestrene d. 19. Februar 1633, at de skal sende Holmens Maler (2) ud — (1) Maaske sigtes der ogsaa til de ydre Reparationer, som Jørgen Thimand foretog i disse Aar. (2) Vistnok Willum Hornboldt.