Rosenborg

50

DET NYE TRAPPETAARN

DET NYE TRAPPETAARN 163 3— 1634 M AN har h id til troet, at Rosenborg var fuldendt i sin nuværende ydre Skikkelse 1617; men forskellige ■Kilder, der stemmer med de stilistiske Kendetegn, 1633 fg.. Saaledes viser en Tegning i British Museum, paa hvilken Fritz Lugt har gjort opmærksom, Rosenborg med Trappetaarnet u n d e r O p fø re ls e ( 1 ); det har tillige Inter­ esse, at v i her kan se den oprindelige Vindusinddeling i Facaden bagved Taarnet, da Forbindelsesgalleriet og Sidetrap­ perne endnu ikke var tilføjet. Tegningen er derfor sandsyn­ ligvis gjort i Arbejdets første Aa r (1633). De Poster i Rentemester Regnskaberne, som hører herhen, er enten af Bering Liisberg henført t il et imaginært Arbejde paa det store Vesttaarn, eller slet ikke fundet — saaledes ikke den store Afregning med Stenhugger Johan Krosmand (eller Grossmann) af 13. Januar 1635. Kompositionen af dette Taarn med Sidetrapper t il 1 . Sal var meget sindrig. Idéen stammede fra Slottet H a r te n fe ls i T o rg a u (Sachsen), der sikkert var Christian IV bekendt, fordi han stod i venskabelig Forbindelse med det sachsiske (1) Gengivet i D. F. Slothouwer, Bouwkunst der nederlandsche Renaissance in Dene- marken, 1924, pi. til S. 136; Forfatteren har dog ikke forstaaet Tegningens historiske Betydning.

beviser, at d e t o t te k a n te d e T r a p p e ta a r n paa Ø s ts id e n der dækker for Gavlkvisten i Midten, fø r s t er t ilb y g g e t

Kilder 40