Rosenborg

42 DET ANDET ROSENBORG II har antaget for en Festsal. Festsalen var stadig det første lille Rosenborgs øvre Sal i Slottets sydlige Ende, den saa- kaldte „gamle“ („røde") Sal. Den bliver nymalet af „fiere Klld 3 ^ Maller og thwinnde Maller drennge" i Februar 1617 — hvor­ efter Trappen bliver bestilt — ; og endnu saa sent som 4 . December 1619 køber Christian IV, i Følge sin Kalender- optegnelse, Gyldenlæder „som kom i Haven t il Salen (1). Prøver paa dette Gyldenlæder er formodentlig bevaret endnu i Slottets Gang paa 1. Sal t. h., opsat i Nutiden. Ved 1618—1619 Tiden tager Kongen med K ra ft fat paa Udstyringen af d e t n o rd re G em a k paa 1. Sa l og den n ye „ la n g e S a l" derover. De vigtigste M inder om dette store og kostbare Arbejde, som næsten helt gik t il Grunde i Aarhundredernes Løb, er de tre store M a rm o r k a m in e r : en t il det nordre Gemak, hvor Prinsen af Anhalt saa den (1623) og hvor den omtales Kild- (1636) og to t il den „lange Sal", begge endnu paa Plads i Kilder Salens Ender. De købtes (1619) hos C a ts o lin i P la q u a - 33 d r a n t i Amsterdam, og er de første tydelige Exempler paa den klassiske Barok med Søjler og svungent profileret Bjælke­ værk. Navnlig den førstnævnte Kamin, som gengives her, er et pragtfuldt Stykke; den blev (1705) opsat i den søndre Endesal i Stuen, det gamle „Dronningens Gemak". Paa Grund af, at Hjørnerne er prydet med smaa Alebast Genier, kaldtes

(1)

At dermed menes den gamle Sal („Neden“) og ikke „den nye Sal foroven, ses

af en Afregning fra 1624 — Kilder 30 sidst.