Rosenborg

40

DET ANDET ROSENBORG II

men k lart opfatter det store Taarns Uafhængighed og Slank­ hed („det lange Taarn“ ) i Modsætning t il de andre Taarnes yndefulde Bundethed. Og hvorfra man end ser Slottet, v irker begge Sider af Helheden tilsammen.

Kilder 25

I S lo t te t s In d re fortsattes i 1616 og 1617 Arbejderne paa Gemakkernes Panellering, de udførtes nu af Hofsned­ keren W illum Moor; og efter som hvert Gemak blev færdigt fra Snedkernes og Billedskærernes Haand, traadte Dønnike- mesteren og Malermesteren til. Saaledes bliver Taarnkam- meret ved Siden af Kongens „V interstue" malet i Marts 1617, som v i endnu ser det, med Panelværk og Tavleloft. Det kaldes i Regnskaberne et „ S c h r i f f u e K am m e r " og mod­ svarende „Smøckekammeridt" i det første Rosenborg (d. v. s. Taarnværelset ved Siden af „Dronningens Gemak"). Men dette var kun en Del af det Snedkerarbejde, som udførtes i disse Aar, hvor der stadig tales om „e t Pannellwerck udj det store nye huus", uden at dette lader sig bestemt lokali­ sere. Det er min private Mening, at der her navnlig tænkes paa det (senere fjernede) Panelværk med dybe Skabe i „D ro n n in g e n s G em a k " , som nævnes i en Afregning fra 1649 om Istandsættelse efter Hofsorgen for Christian IV : „ I D ro n n in g e n s Gem ak dunnecke Vercket huit giort och støckerne (o: Loftsbillederne) toen, P a rn e le n S c h a b e n och Døre medt Vindefuerne altsammen m e d t b la n c k fe r n is an s trø gen etc." De dybe Skabe nævnes igen i Inventariet fra 1698 med samt Christian IV-Reliquierne, som Fru Vibeke havde samlet(?). —

Kilder 29

Kilder 28

Kilder 51