Rosenborg

22

DET FØRSTE ROSENBORG

Naar man gik ind i Taamet og op ad Trappen, kom man t il den store søndre Sal (c. 24 gi. A len lang), der var „D ron­ ningens Gemak“ , th i her stod endnu 1698 en gammel udhuggen Sandstens Kamin med Dronning Anna Catharina's Ciffer „A . C“ . V i har bestemt denne Sals Længde udfra Skillemuren i Kæl­ deren. Det tilstødende Taarnværelse i „Karnappen“ kaldes i Fortingningen med Murermester Oluf Peitersen (1606) et „Smøckekammer“ ; det hørte naturligt sammen netop med Dronningens Gemak. Det nordre Gemak var Kongens „Som­ merstue“ eller „Sengekammer“ , 16 A len bredt og 12 A len langt. V i kender disse Navne fra et snurrigt Regnskab, som F. R. Friis har fundet, med Pottemager Lyder Staes for nogle trinde Jernovne, han med tilbehørende Kakkelpotter har opsat udi H. Majs. „Sommerstue i Kælderen( 1 ) udi H. Majs. Lysthave her udenfor Byen“ og „ i Dronningens Gemak der sammesteds." Udstyret var ikke glimrende, men hyggeligt. Stuerne havde Paneler og glacerede Flisegulve (gule og grønne), og i et af Gemakkerne eller i „Smøckekammeret" lod Christian IV efter personlig A fta le og „Angivelse“ P o v e l R um le r fra Helsingør („Pouell maaler“ ) male og staffere „med sidt eigedt Guld, Sølff sampt ellers andenn adtskillige slags Finne Oliefarffuer“ et Loft, som nu er forsvundet — med mindre det er det saakaldte „Brudeloft“ , der hørte t il den store Sal øverst, th i det er endnu delvis bevaret, men opsat vilkaarligt i 1 . Sals to Ender; det kunde med sine mange Allegorier og Indskrifter nok være gjort efter Christian IV 's „Angivelse“ . D en s to re Sa l, som optog hele Overetagen — efter Be­ regningen af Gulvflisemes Areal, om hvilken v i allerede har (1) Kælder maa her betyde Stueetage, „nederste Stue“ regnet fra Salen foroven. $e Kilder 8,

Kilder 59

Kilde 1

Friis, S. 43 fg.

Kilder 3

Kilder 4