Rosenborg

18

DET FØRSTE ROSENBORG

c, 8 M. Denne Bredde er re t anselig, th i Tøjhusets Hvælv­ inger er kun c. 7 M . ; Hvælvingen „nederfaldt af sig selv“ og maatte genopmures (1608). — Der var to Kæ ld e rn e d g a n g e , af hvilke den østre vistnok længe var i Brug, medens den vestre tilmuredes ved Forstærkningen af Vestfacaden og nu væsentlig kun er kendelig ved det smukke og dybtmodel- lerede S tik i Hvælvingen og det runde Anslag i Muren. Et lille rundbuet Vindu, som ligeledes er tildækket udefra, ses inderst inde i Kælderen paa Vestsiden. A lt dette er gam­ meldags og forskelligt fra det senere. Medens Nordmuren endnu har bevaret sin oprindelige Slankhed, er de andre tre Ydermure forstærkede udefra ved en S k a lm u r in g paa c. 0,5 M ’s Tykkelse medregnet Sokkel­ stenens Fremspring; denne Tilføjelse er konstateret ved Ud­ hugning i det midterste vestre Kældervindu udfor Funda­ mentet af det gamle Taarn. Udefra set paa dette Sted gaar det nye Fundament og Fa 9 ademuren tværs hen over disse ældre Funderinger af Taarnet, i hvilke der er hugget ud, for at de nye Kampesten kunde lægges. Paa de øvrige Sider af den gamle Del er Skalmuringen ikke eftersøgt, heller ikke i det firsidede Østtaarn („Karnappen“ ) og det t il­ stødende Sekret, hvis Eksistens i det første Rosenborg dog er meget problematisk, da Skiftegangen i det ydre ikke en­ gang tyder paa Samtidighed af disse Partier i den forstærkede Tilstand. Her er altsaa noget for Fremtidens Forskere at klare. I „Karnappen“ , som er tøndehvælvet, ses paa Østsiden en o p g iv e n F u n d e r in g , der staar c. 0,40 M indenfor Muren ligesom en Bænk. Vore Iagttagelser i Kælderen kan nu bekræftes ved føl­ gende Kildesteder:

Kilder 7 .