Rosenborg

16 DET FØRSTE ROSENBORG mærkeligt, om der andre Steder i Kongens Have fandtes en tilsvarende Bygning, paa hvilken Kildernes Meddelelser pas­ ser. ( 1 ) For at prøve, hvorledes denne Opdagelse stemmer med, hvad der architektonisk og archivalisk kan vides om det første Rosenborg, er det bedst, at v i begynder med at studere d e t n u væ rende S lo ts K æ ld e rp la n i det paagældende Parti, th i et Hus bygges altid op fra Grunden og bevarer ogsaa dér længst sin oprindelige Inddeling, selv naar Skille­ rummene flyttes i de øvre Etager. Den sydlige Del, der kan udskilles som den oprindelige, begynder fra Nord med en (c. 0,70 M.) ty k Mur, som i Stuen bærer en (c. 0,60 M.) ty k Mur, der paa Ydersiden — indimod „det mørke Kammer“ — er fuget som Ydermur; dette sidste bekræfter, at her var d e t fø rs te R o se n b o rg s N o rdga v l(2 ). En Forstærkning paa Kældermurens Inderside tyder paa, at der paa dette Sted i Stuen stod en K am in . Parallelt med Nordgavlen staar et T væ r s k ille r u m i knap 6 M. (= 12 gi. Alen)’s Afstand; derover fandtes antagelig oprindeligt Stuens Skillerum, som nu er rykke t knapt 2,50 M. længere mod Syd. Den søndre Del af Kælderen dannede et stort Rum paa c. 23 gi. Alens Længde. T ils am m e n er de to K æ ld e r ru m c. 18 M. (=36 gi. A le n ) lange , og den fælles Bredde er (1) Tidligere antog F. R. Friis og Bering Liisberg, at det første „Lysthus“, som Christian IV byggede 1606—1607, var identisk med „det blaa Lysthus", senere ombygget af Harsdorff (1773) til „Hercules-Pavillonen“; men jeg har aldrig villet gaa med paa denne Friis, Theori, fordi alene Dimensionerne af det leverede Tømmer — 16 og 18 (Skov-)Alen, S, 7 = 8 ,8 og 9,9 M, — er dobbelt for store for hin mindre Bygning. Liisberg ændrede jo ogsaa senere sin Mening, som nævnt i Indledningen. (2) Denne Mur blev undersøgt i et Par Meters Højde fra Gulvet, efter at Panelet og Tapetet var midlertidig fjernede; der fandtes intet Spor af et Vindu men en grovere Udmuring ligesom efter Fjernelse af et saadant?