Rosenborg

112

DE STORE REPARATIONER

Fliserne fjernedes fra Rosenborg 1722, men nogle faa Stykker kom tilbage samme Aar, og disse findes endnu, hvor de blev lagt „udj Kon­ gens, og Dronningens Gemacher, for Skorsteenen“. Se: „Forklaring Paa det som Tid efter anden Siden Anno 1719 til Anno 1725: Er fra det Rosenborgische Inventarium Afgaaet“, S. 64. — P. Brock, i „Danske Sam­ linger“ II R., VI, S. 3 fg.. Denne Kilde er af største Vigtighed for Rosenborgs indre Topografi. Den meddeler for det første, at det nordre Gemak og det forgyldte Kam­ mer hørte sammen — hvilket ogsaa siges af Prinsen af Anhalt (1623) — ; dernæst giver den et samlet Gulvareal for disse to Rum paa 456V2 (Kva­ drat-) Alen(l), hvoraf vi kan udregne Gemakkets Længde. De nævnte Kvadratalen svarer til c. 114 M2.; og naar vi deraf fradrager Arealet af Taarnkammeret c, 19M2. og Karnapperne c. 5,40 M., men til­ føjer det Areal, Kaminen optager, c. 1,50 M., bliver Arealet af Gemakket c. 91 M., hvilken Størrelse divideret med Gemakkets Bredde 8,35 M. giver en Længde af c. 10,85 M., — lige med Længden af „Vint er­ stuen“. Hermed er det altsaa bevist, at dette Gemak oprindeligt var et Fag længere end nu, da det kun er 7,60 M. langt. Forkortelsen maa være sket under Frederik IV (1705). Se Kilder 61. For det andet bekræftes det, at „den store Alabast Skorsten“ — saa- ledes kaldt fordi den, i Følge Prinsen af Anhalt, var „von lauter Marmel mit alabastern bildern gezieret“ — paa Christian IV's Tid fandtes i det øvre nordre Gemak, hvor den blev nedtaget og igen opsat.

(1) Da det vilde give et uforholdsmæssigt stort Areal, hvis der her var ment „sjællandske“ Alen, antager jeg, at der er regnet i „gemene Stenhugger Alen“ af 0,5 M.