RejsenTilAmerika_1912

1 1 8

CHICAGO, DETRO IT, NIAGARA

dampende og dumpende, som de kom stavrende dei, ^ai le en d e Illustrationer til Visens Ord om, at »— der kom een, og der kom lo, een paa bare Ben og een paa Sko « saa var det dog i al Fald klart, at det var ekscentriske Eksistenser. En gaar med Laksko og bærer gule Støvler i Haanden han er formodentlig Agent for et Skotøjsfirma. Og han der, som til Ære for vor By straks møder i Kjole, han er sikkert tys c Bokser, han bærer jo sit grønne Styrkebælte tværs over Brystet. Der kommer en høj, fornem Herre; det morer ham aabenbart for en Forandrings Skyld selv at bære sm Frakke og sm Ku ffat,

»The sign of four « stikker ud af den, saa han er sikkert en god Detektiv. Og den stakkels Mand der, han er sikkert døvstum, siden han gaar med det lille Flag med »Minnea- polis« i Haanden, for at man kan vide, hvor han hører hjemme. Der blev Liv og Børe paa Hotellet.

Elevatoren var i uafbrudt Bevægelse, ogefterhaanden fandt vi jo vore Værelser, 2—3 Mand 0111 eet. — En hastig Frokost — og af Sted. To af »The Niagara Belt Lines« store Sporvogne venter os, reserveret for os alene, — hvorledes det var gaaet til, fik vi først senere at vide, men yderst behageligt var det. Magelige Kurvestole indbød os, Frugt og læskende Drikke serveredes ustandseligt under Kørselen af opmærksomme Negere og fristede vore længselsfulde Ganer. Men længselsfuldere ilede vort Blik fremad, fremad mod dette ukendte, det store Skue, som en ved­ varende, dybttonende Brummen længst havde forjættet os. Før var den fjern, svag, monoton som en Turbines Snurren nu kommer den nærmere, den bliver stærkere, som en dump Torden — hør nu, hvor det bruser ubændigt — og sé! mellem Træerne, der borte, se den hvide Taagesky, og der, se Faldet selv, det hvide Fald, større og større, mere og mere — det hele. Ja , der var det.