RejsenTilAmerika_1912

CHICAGO, DETRO IT , NIAGARA ennem Nattens Mulm og Mørke førtes v i tilbage mod »Vindenes By«, og Torsdag den 1. Juni rullede vi tid­ ligt paa Formiddagen ind paa den lidet anselige Jern ­ banestation iChicago, der modtager Togene Vest fra. Konsul Beclis ranke Skikkelse fangede straks vort Øje, hans Førerskab naaede vi hurtigt til »Hotel Auditorium«, hvor voregamle Værelser stod parate til at modtage os igen. Det yar meden vis Vemod, vi for op til 9. Etage og atter befandt os mellem de samme fire Vægge, som for en halv Snes Dage siden havde huset os og vor Glæde over, at Rejsen var saa vel begynd . Nu var vi paa Tilbagevejen. Snart skulde det sidste Farvel lyde, ■o« vi skulde atter over Havet begive os hjem til vor daglige Dont. Naa, der var ikke Tid til vemodige Tanker. Konsul Becli ventede,’ Dagen skulde udnyttes, meget skulde ses. Halvdelen af Sangerne begav sig under Konsulens og N. C. Buncks Ledelse ti Stockyarden, hvor man fordybede sig i det mægtige Slagteri »Swift & Co.«s Labyrinter. Det var med en egen Fornemmelse, Ti betraadte Skuepladsen for Upton Sinclairs malende Bog om Rædslerne i Cliicagos »Jungle«. En Del af os havde besøgt Slagterierne i Omaha; men havde Farten gennem disse været interessant og uhyggelig, var denne Tur det i endnu langt højere Maal. Alene Kørslen med Højbanen hen over de vældige Arealer, der var optaget af Folde, gav et Indtryk af den storslaaede Virksomhed, som beskæftiger op mod 30000 Mennesker. Og saa Spadsereturen gennem de Slagterier! Luften skingrede af Hyl, Brøl, Brægen fra de 10000 Dyr, som i Dagens Løb her maatte lade deres Liv. Bloddunst og Indvoldsstank stod i Lummervarmen og gjorde det næsten umuligt at aande. Det var med et Lettelsens Suk, at vi satte os i Toget for at flygte bort til Steder med renere Luft. og under