RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

90

FAKULTETETS SVAR

ligesom den vil vise sig i tillidsfuld Lyd ighed mod vore høie F o re ­ s a tte , og i Agtelse for de Love, de m a a tte ansee for nødvend ige for v o rt Vels Skyld, — vil frem træ de som k ra ftig Opposition mod E nhv er, der vover a t kræ nke disse, og mod E nhv er, der forsøger a t gjøre Indgreb i de os ved dem tilsta a ed e Rettigheder«. — D et m aa tilgives v o r Tid, hvis den ikke nu k an tag e den H a ran g u e for den v arm e Mad saa h ø jtid e lig t som den unge F o rfa tte r, der lod R amm en om sit Maleri ende med saadanne F arv e -T o n e r af »Vi viger kun for B ajonetterne« og »Fortvivlelsens Selvhjælp«. B illedet kan ikke rig tig t »bære« en saa p rag tfu ld R amm e. M esteren h a r sam tid ig h a ft e t h a lv t Øje p aa Orla L ehm ann i T rykk e frih ed sse lsk ab et og p a a »Ordets R idder« A rm and Carrel. Adressen kom til F a k u lte te t m id t un d e r e t Møde, h v o r m an b eh a n d ­ lede In stru k sen for den nye U n d e rb e tjen t. P etersen , der v a r den egentlige F ad e r til P lan en om K roens Nedlæggelse, v a r en b e s tem t M odstander af Indrømm elser, ogsaa saaledes a t m an b ib eh o ld t Mid­ dagsspisningen. F a k u lte te t svarede efte r en M aaneds Forløb , ro ligt og sam tid ig behæ nd ig t. D er m anglede ju rid isk H jemm el for den R e stau ra tio n sin d re tn in g , som efte rh aan d en havd e d a n n e t sig, og den v a r heller ikke nødvend ig i en H ov ed stad . Derimod vilde en saad an B evæ rtn ing, som v a r in d sk ræ n k e t til a t besøges af A lum ­ nerne og ikke u n d e rk a s te t den frie K onku rrence, ald rig kunne levere saa god Mad til saa billig P ris som de uden fo r G aarden liggende, og d e tte v a r G runden til, a t den triv ed e s saa daa rlig t. Men b lev den talrigere besøgt, kunde d e tte give Anledning til Uro, h v o ru n d e r A lum nerne vilde lide. R efo rm en sky ld tes im id lertid alene den nye U n d e rb e tjen ts Ansæ ttelse. »Hvad A lum nerne angaaer, da kunne vi ikke und lade med Fornøielse a t bevidne, a t de ikke allene ingen G rund have g ivet til Misnøie, men tv e rtim o d al G rund til a t v en te, a t de, som h id til, saa og fremdeles ville indv irke til a t holde M isbrug af enhver A rt bo rte fra S tiftelsen og mere og m ere gjøre den til en hæ d re t Bolig for F lid og Orden«. Da P etersen frem lagde F a k u lte te ts Svar, tilfø jede han , a t h an »vilde ansee en for Regensens nuvæ rende A lum ner tilfred sstillende E rk læ ring for en nødvendig Betingelse« for F o rand ringen s Gennem ­ førelse. »Dette er nu skeet, og jeg er overbev iist om, a t denne E rk læ ­ ring vil af m ine H rr. Comm ilitoner blive m o d tag e t med samme Sindelag, hvorm ed d e t theologiske F a c u lte t h a r g ivet den«. I sine personlige Overvejelser v a r han dog ingenlunde saa op tim istisk ; han trø sted e sig ganske v ist med, a t ikke alle 72 U ndersk rivere in tere s