RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

D E 72’S ADRE SSE 89 d e tte T ryk . H an s K a n d id a t til P ladsen v a r en Melhandler Nørschau, der havd e »særdeles gode Anbefalinger, navnligen for Orden, Drif­ tighed , Regnskabsførelse o. s. v.«. Nørschau blev den heldige, og de følgende A a r viste, a t P rov sten havde v alg t rig tigt. Men forinden Nyudnævnelsen havde fu n d e t Sted, forelaa der fra R egensianernes Side en Adresse om K roens Bevarelse i dens gamle Fo rm . Den er u n d e rsk rev e t af 72 N avne og h a r til F o rfa tte r Ploug, saa der er G rund til a t dvæle lid t nærmere ved et A k tstykke, der i forskellige H enseender frem byder Interesse. Man erklærede heri, a t m an h en v en d te sig til F a k u lte te t ud fra den Forudsæ tn ing , a t dettes F o ra n sta ltn in g e r ene og alene sigtede til A lumnernes sande Vel, a t F a k u lte te t s a tte P ris p aa den Tillid og Kærlighed, som Regensens A lum ner af saa m ange G runde v a r d et skyldige, og »at det hylder og stedse h an d le r efte r de samme G rundsæ tninger, som N a tu ren nedlagde i v o rt ungdommelige B ry st, som Dannelse kald te til Liv, og som næ res og voxe ved e th v e rt Sk rid t frem ad mod sand V iden­ skabelighed — de G rundsæ tninger, som daglig Tale kalde liberale «. R egensk roen v a r a ltsa a nu b levet til e t F rihedens Palladium , der v a r »gaaet P o litik i den«. D e t v irk er næ sten som et F ald mod Jo rden , n a a r U nde rsk riverne derefter g aa r over til a t drøfte Forskellen p aa en R e s ta u ra n t med kold og med v arm Mad, og om K roen i sin nuvæ rende Skikkelse kunde siges a t opfylde K ravene til Billighed og Behagelighed. I sid stnæ vn te Henseende indrømm ede man, a t den for T iden v a r for d y r og for lidet renlig, saa a t kun 20 A lumner daglig spiste her. Men disse Mangler kunde let re tte s. I Sygdoms­ tilfæ lde bu rd e K roen levere Mad til A lumnerne p aa Værelserne, og un d e r norm ale Fo rho ld laa B etydn ingen i, a t Selskabet »bestaaer af os selv«, hvo rfo r Talen kunde være fri og ugenert, da den førtes mellem M ennesker af samme Aandsdannelse. Man troede heller ikke, F a k u lte te t kunde have noget imod »maadeholden Nydelse af spiri­ tuøse Drikke« eller mod selskabelige Sammenkom ster, th i de første kunde m an faa uden for K roen, de sidste kunde ikke hindres p aa K am rene. I S lu tn ingen af deres Andragende hævede de 72, d. v. s. Ploug, sig a tte r til høj F lu g t. Den forbedrede Aand, der nu herskede p aa Regensen i Samm enligning med Nyerups Dage, v a r en bedre B etryg ­ gelse end alle positive Sk ranker og vilde i F rem tiden give sig U d try k i Uvilje mod de faa, som opførte sig p aa en for Regensianere uvæ rdig Maade. »Det er den (Aanden), der, ligesom den i Dag har opfordret os til med F rim odighed a t tale vor Sag for det Høiærvær. F acu ltet,