RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

87

MØDER I REGENSKROEN

A fsked. »Et P a rtie af A lum nerne m eente, a t disse Samm enkom ster v are lovlige, og a t der ingen speciel Tilladelse d ertil udfordredes«; an d re s a tte derim od en Ansøgning til F a k u lte te t i Gang b lan d t R egensianerne. P ro v sten kom nu i Knibe. H e lst saa han Sammen­ kom ste rn e afskaffede, m en da adskillige forsikrede ham om, a t de v ilde b e tra g te d e t som en Æ ressag a t forh indre Misbrug, tilbød h an a t ansøge om en Bevilling for U nd e rb etjen ten til een Gang- ugen tlig om A ftenen a t have B evæ rtn ing og selv a t ville kautionere ov er for F a k u lte te t mod Misbrug. D et theologiske F a k u lte t b en y t­ tede im id le rtid b ehæ nd ig t den Om stændighed, a t Sommeren v a r for H a an d en , h v o r disse S amm enkom ster dog ikke vilde finde Sted, til a t ud sk y d e Sagen; d e t u d ta lte sam tid ig t, a t Sagen ikke v a r ud en B etænkelighed. A t der bag disse Møder laa en T rang hos Regensianerne til et nøjere Sam liv og Tankeudveksling , er a a b en b a rt. F o r saa v id t kan d e r siges a t stikke en »politisk« Tendens deri, snarere end Ønsket om e t K roliv. F a k u lte te t h avde m aaske en Anelse herom, da det en d te sin Skrivelse til P ro v sten med Ordene: »Men da vi ere over­ bev iste om, a t e t selskabeligt Sam liv, hvo r det ledes og besjæles af en god A and, m aa væ re saare g avn lig t for de S tuderende, og det fornemmelig, n a a r de kunne drage Fordeel af den opvækkende og forædlende Indflydelse, som e t d an n e t Fam ilieliv og en dertil k n y t­ t e t Omgang med Æ ld re og med h inanden indby rdes udøver, m a a tte v i ansee d e t for m eget ønskeligt, saavelsom og for overeensstem- m ende med S tiftelsens Øiemed, om der i H r. Professorens eget Huus kunde tilbyd e s R egen tsens A lumner en saadan Ledighed«. F ak u lte te t m en te, a t den By rde, d e tte betød for ham , vilde opvejes ved de gavn­ lige V irkn inger for A lumnerne, og d e t tilføjede som en Selvfølge, a t de d irek te U dg ifter dermed skulde dækkes af K omm un itetet. T anken v a r sm uk og dog næppe realisabel. F o r ikke a t tale om P ladsfo rho ldene i P rovstelejligheden, der stillede sig hindrende mod d e t sto re A n ta l Gæster, som m a a tte ventes, kunde Tanken om en Gæstfrihed, der dog ikke v a r nogen Gæstfrihed, næppe være P e te r­ sen tilta len d e . D e tte v a r dog ikke Hovedsagen. D et tvivlsomm e var, om A lum nerne v irkelig ønskede a t holde deres Møder under P rov ­ sten s d irek te Opsigt og Ledelse. Men navnlig m aa m an betvivle, a t P rofessor P etersen , p aa en Tid da en oppositionel Bevægelse v a r i U db rud , skulde have væ re t Mand for a t lede den i en anden R e t­ ning og om b y tte den med V a lu ta af sin egen Aand. H e rtil krævedes en stø rre Personlighed, hvis d et overhovedet v a r muligt.