RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

STUD E N T E R S TAND E N S KULTUR

8 6

m an kun lagde Vægt p aa a t b ib ringe e t v is t K v a n tum K u n d sk ab e r ved e t aand lø st M anuduk tionsvæ sen. S am kvemm et mellem U n iver­ sitetslæ rerne og de S tude rende v a r ringe; selv en V idenskabsm and som H . N. Clausen tr a k sig m ere og m ere tilbage fra Omgang med dem ud fra d e t underlige S yn spunk t, a t h an v a r bange for a t træ d e deres personlige E jendomm eligheder for nær. E t ligefrem t uhygge­ lig t In db lik i T ilstand en e hos de theolog'iske S tu d e n te r — S tanden s F le rta l — fa a r m an, da den P lan a t numm erere A ud ito riep lad se rne i Begyndelsen af 1835 frem k ald te iv rig M odstand hos dem . Der indløb da bl. a. e t an o n ym t B rev fra en S tu d e n t til F a k u lte te t, hvo ri der gjordes opmæ rksom paa, a t den stud erend e ikke b lo t tra a d te i Fo rb indelse med Docenten, m en ogsaa med sine m ed stu ­ derende. B etydn ing en heraf var, a t der opstod »de herlige og glæde­ lige Fo rhold, som v i kalde academ iske Venskaber«, og disse tru ed e s ved d e t nye Numm ersystem . A ndre F a re r h erved p aav iste s. »I den T id, da jeg Rar besøgt Collegierne (o: Forelæ sningerne), h a r jeg seet to, der v a r syn lig t befæng te med U tø j; to , der lede af U d slæ t; F lere, hvem Venus Vulgivaga h avd e m æ rk e t slem t, og ligeledes F lere, hvis A ande lu g te r slemt«. D e t første hang vel samm en med, a t m ange for a t vedligeholde Fo rb indelsen med deres H jem m a a tte besøge de usleste B ønderherberger i K øb enhavn , og h v ad d e t sidste angik, end te B revsk riveren med de O rd: »Det er en ligesaa sikker, som fryg telig og afskyelig K jendsg jern ing , a t der gives Theologer, der nedvæ rdige sig til a t søge Samkvem med Skjøger«. — A t F a k u lte te t ikke b e tra g ted e d e tte som tomm e Ord, frem g aar af, a t d e t lod hele den lange Skrivelse indføre i sin P ro toko l i A fsk rift.67 Selv om d et natu rligv is d re je r sig om Undtagelsestilfæ lde, fa a r m an ligesom i e t G lim t e t In d try k af, hvo r overo rden tlig de sociale og mo ralske F o r­ hold inden for S tu d e n te rstan d e n h a r fo ran d re t sig til d e t bed re i Løbet af faa Decennier. Regenskroen v a r u tv iv lsom t e t F o rtid slevn af lid e t heldig A rt. I M arts 1833 opdagede Prof. P etersen endda, a t U n d e rb e tje n t Møller de tre sidste Lørdage p aa egen H a an d h avd e fo ra n s ta lte t A ften ­ samm enkom ster hos sig og ved Opslag havd e in d b u d t A lum nerne til a t deltage heri. U n d e rb e tjen ten h avd e derved ikke b lo t over­ sk red e t sin alm indelige Beføjelse, men da h an savnede B evæ rtn ing s­ re t, u d s a tte h an ved sin H and lem aade Regensen for Indb land ing udefra af Myndighederne. Til T rods for P rov sten s Advarsel fo rts a tte Møller, »som heri saa e t Middel til a t ophielpe sine forfaldne Sager«, Samm enkom sterne, og P etersen m a a tte nu ligefrem tru e ham med