RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

DAV IDS FR IKEND EL SE 83 om, a t d e tte b e tø d e t k ritisk V endepunk t i Regenslivet, i S trid mod, hvad F le rta lle t af Regensianere nogle A ar tidligere havde ønsket. Man v a r ved a t falde for F ristelsen til a t gøre Regensen til et Cen­ trum for d e t alm indelige S tuden terliv , den politiserende R etn ing inden for A lum nerne v a r komm et til Magten. B etydn ingen heraf, den aabne K on flik t, skulde s n a rt frem træde, om end p aa et and e t Om- raade end ved 28. M ajfesterne. Af disse b lev der nem lig aldrig ho ld t flere. I Ju n i Maaned p aa ­ bødes det, a t Møder i F rem tid en skulde anmeldes i god Tid og skriftlig med to A lum ners U nde rsk rift. Maaske v a r dette Grunden til, a t m an i de følgende A a r fo re trak a t konvertere Majfesten i en Skov tu r, in d til ogsaa denne ophørte ved R egeringsskiftet.61 D et er ty d e lig t nok en anden Vind som blæser p aa Regensen i M idten af T red ive rne end tidligere, og selv om P rov sten endnu ikke havde sam let Od iet om sin Person, v a r d et ildevarslende, a t F a ste ­ lavnslø jerne v a r bleven indstillede, og 28. Majfesten og Stiftelses- gildet fo rlag te uden for G aarden . D e t var, som om ingen fri Bevægelse kunde triv e s h erinde . Saa fik det endda være, a t han slog ned paa alle p riv a te U d try k for Livsglæde. »Jeg h a r i den sidste Tid ved taget, a t hvo r jeg om A ftenen bemæ rker Uroe, p a a ta le r jeg det strax , da man ellers le t ku n d e indføre a t lade Lystigheden raade om Aftenen, og Næsen, som gaves om Morgenen, kunde blive uden Virkning«, skriver han . H eller ikke F je rb o ld t og P indsp il i M iddagsstunden i Gaarden gik R am forbi og in d b rag te H. Trojel, »fordi han pleier enten a t væ re O phav sm and eller dog meget virksom Deeltager i Sligt«, en k ra ftig Næse, men rigtignok indsvøb t i en Skrivelse. E t U d flyttergilde efte r e n d t E ksam en Kl. 8—9 om Aftenen bevirkede, a t P rov sten begav sig over i vedkomm endes Værelse og sagde, a t han »meget gierne indrømm ede, a t F o rb u d e t mod deslige Selskaber ofte kunde væ re generende, m e n ...« . Selskabet opløstes.62 Men hv ad der vel g jorde stø rre In d try k paa Regensianerne som K o rpo ration v ar, a t hv er Gang de følte T rang til a t give deres Følel­ ser L u ft i An ledn ing af en offentlig Begivenhed, søgte m an a t lægge dem i B aand . I Maj 1835 v a r Prof. D av id bleven frik end t ved første Instans for en P ressesag i Anledning af A rtik ler i »Fædrelandet«. To A lumner, P o n to p p id a n og P. L. Møller, kom da om E fterm id ­ dagen op til P rov sten og vilde have Lov til a t illum inere Regensen, i h v e rt F a ld indvendig. H an nægtede selv a t kunne give Tilladelsen og henv iste til F a k u lte te t, men med den Tilføjelse, a t han »kunde natu rligv iis ikke vide, n a a r Resolutionen vilde komme«. Forøvrigt

6 *