RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

82

28DE MAJFEST

en saadan R etn ing , a t d e t ikke v a r m u lig t a t opnaa En ighed om F astelavn sfesten . F ab ricius havd e i e t B rev til P etersen u d ta lt sig for e t »Generalnei«, ikke m in d st af H en syn til d e t b landede P u b li­ kum , men da to A lum ner (C. F. Læssøe, død som P ræ s t i G alten 1901, og H . C. S tausholm , der end te som Sko lebesty rer i H o lbæ k 1859) ansøgte F a k u lte te t om T illadelse, s tø tte d e P ro v s ten A n d ra ­ gendet. S varet blev, a t d et tillodes for denne Gang, mod a t P o rte n holdtes lu k k e t u nd er Festlighederne. Men nu blev de to Ansøgere fornæ rmede over, a t m an ikke nøjedes med den G a ran ti, de havd e stillet mod M isbrug af Tilladelsen. De erklæ rede, a t deres Ansøgning »maatte næ rm est b e tra g te s som e t Beviis p a a den Agtelse, vi sky ld te d e t højæ rv . theolog. F a c u lte t og vo r æ rede R eg en tsp ro v st, sk jø n d t vi næ rm est m a a tte an tage, a t gjøre F a c u lte te t unødvend ig Uleilig- hed i e t saa u b e ty d e lig t Anliggende«. Nu h av d e d e t im id lertid »paa en smærtelig Maade« fo ru n d re t dem a t se, a t m an næ rede »en k ræ n ­ kende Mistroe« til dem, og for a t svække denne saa m eget som m u lig t fo re trak de h e lt a t give A fkald p aa Festligheden , da de tilm ed an saa Po rtlukn ingen for »et Indgreb i de Ikke -deltagende s R e ttig h e d e r, hvo rtil vi — ikke engang ved d e t højæ rv . F a c u lte ts A no rdn ing — tro e os beføjede«. Man kan ikke a n d e t end lægge Mærke til den nye Tone, der er komm et i A lumnernes H envendelser til R egen sbe sty - relsen. Følgen blev im id lertid , a t F a stelavn slø jern e ogsaa i de føl­ gende A ar blev opgivne, og a t der gik m ange Aar, fø r de genop­ toges.60 Saa v a r der Gildet p aa »Grundlovsdagen«, d. 28. Maj, da S tæ nder- re sk rip te t v a r b lev et u d sted t. 1834 kom T an k en fø rste Gang op, oven i K øb e t fø rst p aa selve D agen ; der b lev fo rlang t og g iv et T il­ ladelse dertil, og F esten forløb uden stø rre Mislyd. D er in d tra a d te en to -aa rig Pavse, men 1836 blev der uden videre frem lag t en L iste til Tegning, og d e t b lev b e ty d e t P rov sten , a t d e t i T ilfæ lde af Ind - skriden fra hans Side vilde væ re »vanskeligt a t forebygge, a t E t eller A ndet vilde passere«. Professor P etersen sam lede da nogle A lum ­ ner fra Gaarden i Læseforeningens Forvæ relse og sagde, a t han m a a tte b e tra g te d e t som en personlig K rænkelse, hvis Mødet fa n d t Sted uden F a k u lte te ts Tilladelse. Denne skaffedes, og til F o rm an d for Mødet valgtes bl. a. — P. L. Møller. P etersen b e tegn e r F esten som »en syngende, skrigende, tromm ende Commerce«, der tr a k længe ud, men i V irkeligheden frembød den kun i een H enseende særlig Interesse, nemlig ved a t R egensalum nerne ogsaa lod S tu d e n te r uden for Gaarden, ganske v ist »afdøde«, deltage. D er kan ikke væ re Tv ivl