RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

INDLEDNING I første Vers af Regensens Nationalsang hedder det som bekendt om Christian IV : I Fredens m ilde Palm eskygge E t Lærdom stempel lian vil bygge, Som trodser Tid og Evighed, og atter og atter besynges i Regenssangene »Kong Christians Gaard«. Den Opfattelse, at Kongen har bekostet Regensens Opførelse, maa siges a t være grundfæstet. Og dog er det en Kendsgerning, som er fastslaaet for m indst hundrede Aar siden (saaledes af Rasmus N ye- rup ved Regensj ubilæet 1823), at Regensens ældste Bygning er b e ta lt med Kommun itetets Midler. D et er saaledes i Virke­ ligheden K omm un itetets Grundlægger, vor Renæssancekonge, Fre­ derik II, der ogsaa har Hovedfortjenesten af Stiftelsen af Kol­ legiet, som rejstes mange Aar efter hans Død. Der er ved nærmere Betragtn ing in te t overraskende heri. Vor populæreste Konges Fader overgik ham i Virkeligheden i aandelig Interesse. Men med Hen­ syn 'til Regensen bør det billigvis erindres, at Christian IV’s Hjælp her heller ikke var fornøden, dertil havde Frederik II ved sin runde­ lige Gave af Kommunitetsm idlerne sørget godt nok for Studenterne. Men dette er ikke det eneste Punkt, hvor Regenstraditionerne er paa Vildspor. Carl Ploug begyndte 1846 en Sang med: K ong Christians Mure stande lige trygge, Som for Aartier, saa endnu idag . . . og saa er Forholdet i Virkeligheden det, at der i vore Dage kun staar en ringe R e st tilbage af den i 1623 opførte Regens. Regensen i sin nuværende Skikkelse, d. v. s. de tre gamle Fløje, stammer i Hovedsagen fra Tiden efter Københavns Ildebrand 1728, da den oprindelige Bygn ing næsten helt gik op i Luer. i