RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

80

P. L. MØLLER

Maaske kan m an af Prof. P etersen s vemodige P assus i Talen spore, a t der p a a and re P u n k te r havd e væ re t »forbigaaende Misfor- staaelser«. D e tte er i h v e rt F a ld en K endsgerning. Men tillige m aa d e t indrømm es, a t d e t u n d e rtid e n v a r F a k u lte te t, som igennem en skarp O p træden stillede P ro v sten i en uheldig B elysn ing i A lum ­ nernes Øjne. Til and re T ider s tra k te P etersen sig saa v id t, som h an kunde forene med sine P rin c ip e r; i 1837 foreslog h an saaledes F a k u lte te t a t tillade, a t R egensforsam lingerne ho ld tes i U n iversi­ tetsbygn ingen . D e t v a r rig tignok lan g tfra v id t nok. Og u n d e rtid e n v a r han ogsaa mæ rkelig t usikker. E jendomm elig er saaledes han s O p træ den i Ju le n 1833, da nogle A lumner, om tre n t 20 i T allet, som ikke kunde rejse h jem , b ad om Lov til a t holde e t Julegilde. H a n sk rev da til F a k u lte te t, a t p aa den ene Side h avde de næppe and re Glæder, og p a a den anden Side v a r d e t »altid m isligt eller betæ nk elig t a t ind lade sig p a a deslige Concessioner«. De 20 erklæ rede im id lertid , a t hvis P etersen stod fa st paa sit Afslag, vilde de appellere til D ekanen. P ro v sten gik saa til Møde med dem, pegede p aa sin In s tru k s og hævdede, a t h an byggede p a a A lumnernes frie B istand , ikke p aa P a ab u d . Alligevel vilde han for denne Gang, men i d e t faste H a ab , a t Begæ ringen ikke gen­ toges, lade F esten gaa for sig, i T illid til, a t in te t u tilb ø rlig t skulde foregaa. De h o ld t saa M askerade til Kl. 2, og Prof. P e te rsen trø sted e sig med, a t en af A lum nerne senere sagde til ham , a t han s Ord havde g jo rt s tæ rk t In d try k p aa de tilsted evæ rend e.59 Navnlig fra 1835, da S tænderfo rsam lingen i Roskilde tr a a d te sammen, og Regeringens Angreb p a a T rykk e frih ed en s a tte Sindene i Bevægelse, voksede ogsaa R ø re t p a a Regensen. A a re t i F o rv ejen v a r den 20aarige P . L. Møller bleven R egensalum ne, en velb eg av et og realistisk N a tu r, livlig, skarp og fan ta sifu ld . Men h an v a r tillige en udp ræ get n ega tiv Aand, hvis Ironi ikke sk ab te h am lu tte r Ven­ ner og m eget ofte op fa ttedes som Chikane og K rak ile ri, og hvis B itte rh ed und er hans Udvikling mere og mere b lev til K yn ism e og Livslede. H ans senere k ritisk e In d sa ts i v o r L ite ra tu r v iser i fuld Udvikling de Egenskaber, der endnu til en vis Grad laa fo rpuppede hos ham p a a Regensen. H ans D ebu t herinde ved F astelavn slø jern e 1835 røber dem tvdelig t. H an spadserede da om i G aarden med den P a a sk rift p aa R yggen : »Vi Konge af G rønland og om liggende Ø e r . . . Ingen uden Vi a l e n e .. .«, og han fik n a tu rligv is af P ro v sten »sin velfo rtien te, alvorlige Irettesæ ttelse«. Ude i Byen føjede R y g te t til, a t en Dukke af S ta tsm in iste r S tem ann v a r bleven slaae t af Tøn