RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

78

ST IFTELSES FE STERNE

værdighed — forsvandt lidt efter lidt og blev afløst af politiske Diskussioner og bittre Disputer«. Hovedaarsagen hertil søgte de hos en bestemt Enkeltmand: Orla Lehmann. Men det var en naturlig og ubøjelig Udvikling, hvorimod de kæmpede, og deres Modstand blev derfor i Længden betydningsløs. Foraaret 1833 var i det hele fuldt af Uro paa Regensen. Selv om det ikke direkte var politisk Interesse, som drev Regensianerne til a t tage kraftig Del i Protesterne paa Studiegaarden mod den theo- logiske Professor Engelstoft, som havde krænket Studenterne ved a t tiltale dem haanligt ved Eksamensbordet, saa laa der i alt Fald heri en mandig Selvhævdelse, der var beslægtet med den Følelse, der opfordrede til Deltagelse for offentlige Anliggender.57 Længere hen paa Aaret, i Regyndelsen af Juni, kom den samme Følelse af, at man havde Ret til at behandles som unge Mænd, ikke som Drenge, til Udbrud over for selve Regensstyrelsen. Som man erindrer, havde det efter Stiftelsesfesten 1832 været et almin­ deligt Ønske, a t den tidligere Adgang for udenforstaaende for Frem­ tiden skulde ophæves. Fakultetet havde dertil d. 8. August føjet de to Betingelser, a t Stiftelsesgildet skulde ophøre Kl. 12 Nat, og at Festens Forstandere skulde være ansvarlige for dens Forløb. Det er karakteristisk, at Professor Petersen først d. 5. Juni 1833 offent­ liggjorde dette ved et Opslag i Læseforeningens Lokale og samtidig tilbød at konferere med Formændene for Festen om ethvert Punkt, hvor de maatte ønske det. Opslaget endte: »Det være mig tilladt her foreløbigen at bevidne mine kiære Comm(ilitoner) min Over- beviisning, at de ogsaa ved denne Ledighed ville viise, at de for­ tiene den Agtelse og Tillid, som de mere og mere vinde hos Fore­ satte og Medborgere ved Orden og Flid, hvis gavnlige og hæderlige Frugter ere Fremgang i Sædelighed og videnskabelig Indsigt«. Denne Kompliment tyder vel snarest paa nogen Ængstelse for Følgerne. »Jeg bemærkede strax,« siger Petersen, »at man var misfornøiet dermed«. Alumnerne mente navnlig, a t man skulde have overladt det til deres egen »Conduite« at holde Orden, og a t ingen af dem kunde paatage sig et saadant Ansvar. Forgæves søgte Provsten gen­ nem Samtaler at dæmpe denne Misfornøjelse, paa et Møde i Regens- kirken besluttede man ikke at holde Fest paa Regensen og i Stedet drage uden for Byen til Restaurationen »Enighedsværn« paa Vester­ bro. Her fandt da Festen Sted d. 1. Juli paa bedste Maade under Deltagelse af Fabricius, to lundensiske Gæster og Halvdelen af Alum­ nerne. Som man ser, deltog ingen udenforstaaende, og der er heller