RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

DET FØRSTE RØRE PAA REGENSEN 77 Tag i Regensianerne. I dette Aar fik desuden Carl Ploug Bolig her­ inde. Selv om han ikke fra første Færd staar som den drivende Kraft, bliver han snart det egentlige Hoved for Bevægelsen. At skildre Liberalismens Historie paa Regensen er til en vis Grad en uløselig Opgave. De bevarede Aktstykker fra Samtiden findes saa godt som alle i Administrationens Brevsamlinger, og man faar gennem dem et ret ensidigt Billede af Udviklingen, nemlig saaledes som den tegnede sig for Regensembedsmændenes og det theologiske Fakultets Øjne. Indtrykket paa Modparten kender vi kun fra Tra­ ditionen, men efter hvad vi allerede har lært af Opfattelsen af F. C. Petersen som Regensprovst, er den ingenlunde til at stole paa. De Angreb, der i Mindet rettes mod ham, er for en Del af saa lavtlig­ gende Art, a t en Æresoprejsning har været paa sin Plads. Men man maa vogte sig for a t gaa til den modsatte Yderlighed og tro, at »hvad der ikke er i Papirerne, heller ikke er i Tilværelsen«. E t efter­ følgende Slægtleds løse Tradition afgav tidligere Grundlaget for den historiske Dom over Forholdene. Vi maa nu kombinere fastere og løsere Materiale og paa alle Punkter tage Kritiken til Hjælp for i alt Fald at naa til et rimeligt Skøn. Det politiske Røre 1833 begyndte med et Forsøg i Marts af Stu­ denter uden for Regensen (med den bekendte Levin som Leder) paa a t faa et Møde i Gaarden i Stand for a t aftale et Fakkeltog til Kongen. Officielt skyldtes dette Frederik VI’s 25 Aars Regerings- jubilæum, men i Virkeligheden laa der vel bagved Agitation for den Stænderforfatning, som var under Udarbejdelse. Forudsat, at dette er rigtigt, staar man altsaa over for en liberal Pression. Prov­ sten gjorde imidlertid straks opmærksom paa, at en saadan Hyldest vilde være Kongen ubehagelig, og det lykkedes ham at forpurre den. Ogsaa fra Regensianerne var der kommet en Fem-Mands Deputation til ham i denne Anledning, deriblandt Alumnerne Kønigs- feldt, E. P. Poulsen, Gerner og Høyer), men F. C. Petersen siger: »Jeg er temmelig overbeviist om, at det mere var et Paafund af dem og deres nærmeste Venner end et almindeligt Ønske«. Rigtigt er det vistnok, a t det endnu kun var et Mindretal af Regensianerne, der var politisk interesseret, thi ogsaa om Studen­ terverdenen i det hele hører vi, at Flertallet »brøde sig slet ikke om Politiken, uden forsaavidt den gav dem Stof til Vittigheder og Persiflage i Komedierne«. De ældre Akademikere beklagede da ogsaa i de følgende Aar, a t dette ændredes, og de mente, at Politiken var Skyld i, a t »den gamle Gemytlighed — jeg tør næsten sige — Elsk