RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

SJETTE KAPITEL

I n d r e K a m p e i T r e d i v e r n e

Naar Vinteren breder sit Taage-Flor, Væ vet af B yluftens stivnede Dunster, Over R egentsens ærværdige Gaard, Dyrker Studenten de lovbundne Kunster: Contubernalerne, hver i sin Krog, Sidde saa tau st ved den skimrende Lampe, Sysle, mens Piberne dampe, Ivrigt med Pen og m ed Bog. L ystige Taler i Gaarden ei fores; Gjennem den stivfrosne Lind Rasler en skjærende Vind, D et er den hele Musik, som der hores. H øiest en E nkelt i ludslidte Ham Aflægger Kroen i H ast en V isitte, Slurker en lovmæ ssig Dram , Slentrer saa atter til ensomm e H ytte. Men V interen flygter, og Vaaren paany Med qvægende Varme og duftende Blomm er, Med Lærkens Slag under rødmende Skye Og N attergals K luk m ellem Granerne, kommer. Da loses med Jorden Studenten igjen Af Lænken, som bandt til Collegie-Hefter, Med Aandens og H jertets fornyede Kræfter Frit sværmer i Lundene Frihedens Ven. Og kommer om A ftnen han hjem til sin Gaard, Hvor Linden udbreder de venlige Skygger, Hvorunder alt henved i to Snese Aar D en danske Student sin Sommerleir bygger, Da leirer han sig ved det høvlede Bord, Hvor dampende Bolle fortroligt ham vinker, Og medens m ed Brødrene ly stigt han klinker, Hans jublende Sange mod H imm elen naaer.