RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

OPERASANGER FAABORG 69 a t være faldet til Ro, men om der i Indrømmelsen laa, at Regen­ sianerne selv skulde holde Justits, fremgaar ikke klart. I Sommeren 1830 har Provsten vel opnaaet sin Hensigt, men det næste Foraar var det attei galt fat, og han maatte uddele »venskabe­ lige Paamindelser«. Til andre Tider bad han derimod nogle Alumner ved indbyrdes Aftale hindre, a t der blev sunget efter Kl. 11, helst endda ikke en Timestid tidligere. Selv fandt han det »meget vigtigt«, at der blev indført en Vedtægt paa Gaarden derom. Megen Sorg havde Provsten i denne Sommer af den senere Operasanger R. Chr. Faaborg, der boede som Gratist herinde, men efter hans Mening med »sit barnagtige og noget forvildede Gemyt« ikke passede paa Stedet. Petersen tog ham meget alvorligt: »Han er et grændseløst letsindigt Menneske, han paalægger sig ingen Baand, hverken for sin egen eller andres Skyld, han har en god Stemme og er en Deel pudseerlig, en Deel finder derfor Behag i hans Nærværelse, og han griber gierne Ledigheden til Jodlen etc.«. Undertiden aandede Prov­ sten lettere, nemlig naar det saa ud til, at Faaborg vilde forlade Regensen, men til hans Ærgrelse blev der ikke noget deraf, og til- sidst appellerede han i sin Fortvivlelse til »de bedre Alumner« og erklærede, a t »den gode Orden og Skik, der i det Hele har hersket paa Regensen, siden jeg overtog dens Bestyrelse, regner jeg til det Lykkeligste og Kiereste, der er mødt mig i min Embedsvirksomhed«. Han lovede, saa længe denne Aand besjælede hans Commilitones, kun a t ville hævde Love og Vedtægter »advarende, paamindende, raadende, deels Vedkommende selv, deels middelbart igiennem Andre, og saa privat som muligt«. Ja, han endte med at sukke: »Jeg troer aldrig a t have givet F. Anledning til Klage over mig«. Endelig slog dog Befrielsens Time, da Faaborg ved Sommerens Slut­ ning overtog en Huslærerplads paa Landet. »Jeg raadede ham,« siger Provsten, »at blive borte, til han følte med sig selv, at han havde vundet den Roe og Stadighed, han saa høiligen trænger til«. Hermed var 1831’s Kvaler til Ende. I Februar 1832 var der en Alumne, som dristede sig til »Vintersang«, men Petersen hk hurtigt lagt Laaget paa Kedlen. Det samme galdt for Resten den ubegræn­ sede Sommersang. Han var stolt over sit »Princip«s Sejr og skrev: »Sligt skeer nu saa sieldent, at det er af Vigtighed, med Mildhed og Fasthed a t holde over den gode Skik«. Ja, han mobiliserede sin klassiske Viden og tilføjede fra Ciceros Philippica (V, 11): Omne m alum nascens facile opprim itur, inveteratum fit plerumque robu- stiu s.-'’8