RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

FOR BEDR INGER AF BOL IGERNE

66

denne Lejlighed, a t Karleinspektørvalget fandt Sted paa Læsefor­ eningens Generalforsamling, som altsaa hurtigt maa have udviklet sig til at blive en ret betydningsfuld Folkeforsamling. Provsten savnede endnu en Paragraf i Reglementet om, hvem der skulde have Afgørelsen, hvis der fra Alumnerne blev protesteret mod Karle­ inspektørernes Bestemmelser, saaledes som det var sket sidste Vinter. Han mente imidlertid, at det vel fulgte af sig selv, a t man maatte appellere til ham, eventuelt til Fakultetet, saa a t en Tilføjelse ikke var strengt nødvendig. Regenskarleholdet var fra dette Øjeblik brag t i ganske faste Former.49 Endnu skal der gøres opmærksom paa den Interesse, som F. C. Petersen straks fra Begyndelsen viste for Regensianernes alminde­ lige Velvære ved, saavidt det var muligt, at forbedre de gamle Byg­ ninger. Hans Ønske var egentlig a t faa Regensen sat under stadigt Opsyn af en særlig lønnet Bygningskyndig, men paa hans Indstil­ ling herom fulgte der slet in tet Svar fra Myndighederne. Saa tog han personlig fat paa dette uvante Omraade og fik 1831 Fakultetet med til, at der paa de Gange, hvorunder der var Kældre, skulde anbringes ekstra Indskudsgulve med Lerlag mellem dem og de tidligere Gulve, saa at man hindrede den Kulde og Træk, som særlig fandtes her paa Grund af Lufthullerne til Brændet nedenunder. Aaret efter anbefalede Petersen endda et dyrere Forslag, hvorved man kunde opnaa, at der blev mindre lydt mellem Værelserne. Men først 1833 fik man kgl. Resolution paa a t kunne begynde, idet der bevilgedes 2000 Rdlr. Sedler til Reparationen. Denne for­ deltes over en kortere Aarrække, saaledes a t man i Sommerferien begyndte med de 20 mest trængende Værelser, og efterhaanden fik man 1833—35 alle 50 Læseværelser foi synede med Gipsloft, pudsede Væggene og malede Træværket op. Der kan ikke være Tvivl om, at Lejlighederne vandt i Hygge, men Provsten var ogsaa ivrig for at faa Alumnerne til at værne om det opnaaede, bl. a. ved a t anbringe Skrabejern paa Gangene i hver Etage. Han vilde i det Hele, at de skulde holde Regensen i Ære, han støttede, om end forgæves, stud. theol. (se­ nere Præst i Klovborg) Søeborgs Forslag om en Badeanstalt, og han gik skarpt i Rette med de Alumner, der under en Reparation havde faaet Lov til midlertidigt at sove i Regenskirken, men slog sig løs deroppe om Aftenen med Sang og Lystighed. Ved Opslag gjorde han opmærksom paa, a t sligt var »i sig selv upassende og giver Anledning til ufor- deelagtige Domme om Regentsens Alumner og dens Foresatte«.50 Det var ogsaa i F. C. Petersens første Dage, de tre Lindetræer i