RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

REGENSLÆGEN 63 mellem ham og hans nærmeste Overordnede — til Held for os — maatte foregaa skriftligt. De første Billetter fra Fabricius viser os ham imidlertid paa den bedst mulige Fod med Prof. Petersen. Ganske vist var de forskellige, men den næstkommanderende var en loyal Udfører af Chefens Ønsker. Dette var imidlertid ikke alt. I Begyn­ delsen af Christian V IIFs Tid gaar han med en saadan Iver og For- staaelse op i sin konservative Foresattes Tænkemaade, at man kunde mistænke ham for Øjentjeneri, hvis der ikke fandtes en mere nærliggende og tiltalende Forklaring. Fabricius har aabenbart til en vis Grad kunnet følge den gammelliberale Strømning, der kom til Orde i Begyndelsen af Trediverne i Stænderne. Men da Partiet i Slutningen af Trediverne blev nationalliberalt med Brod mod Hel­ staten, fandt de to Provster hinanden i Antipati mod dette nye Væsen.47 Er det usikkert, om F. C. Petersen har givet Stødet til Viceinspek- toratets Indførelse, hersker der i hvert Fald ingen Tvivl om hans Virksomhed angaaende Regenslægens Stilling. Ganske vist fandtes der i Forvejen en saadan, Prof. Wendt, som lønnedes af det Bingske Legat, men paa Grund af det beskedne Honorar tog han sig Embe­ det lettere, end Provsten fandt tilladeligt. Der synes at have været Rivninger mellem de to Mænd, og i Jan. 1831 frasagde Wendt sig Stillingen. Petersen fik nu gennemført, at Honoraret skulde forøges af Kommunitetets Midler. Først tænkte man sig en Betaling paa 2 Rbd. Sølv for hvert behandlet Tilfælde, uden Hensyn til, om der fandt Sygebesøg Sted eller ej, eller om dette skete en eller flere Gange. Siden gik man over til en fast aarlig Løn paa 100 Rbd. Men til Gengæld skulde Lægen have en Instruks, hvori hans Pligter nøje bestemtes. I August udnævntes cand. med. Crone til Regens- læge. Fakultetet udarbejdede Instruksen, hvorefter det paalaa ham at yde Regensianerne og deres Gratister — altsaa ikke tillige Kom­ munitetsalumnerne — Raad og Hjælp, saa ofte de henvendte sig til ham eller udbad sig hans Besøg. Derfor skulde han have en fast Træffetid. I Tilfælde, hvor det skønnedes nødvendigt, havde han at sørge for, a t den syge blev indlagt paa Hospitalet, nemlig ved at ud­ færdige en A ttest til Provsten, som derpaa udstedte den fornødne Rekvisition til Hospitalet. Under Fraværelse eller Sygdom skulde han stille en paalidelig Stedfortræder, som anerkendtes af Fakul­ tetet. Endelig betingede man sig Ret til Afskedigelse mod den Ind­ rømmelse, a t Lægen i saa Tilfælde skulde have Gage til Udløbet af det Kvartal, hvori Opsigelsen fandt Sted.