RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

62

FR ED ER IK FABR IC IUS

for a t han ved sin Tilstedeværelse skulde skræmme Deltagerne, dels for a t han skulde holde Provsten underrettet om Begivenheder­ nes Udvikling. Frederik Fabricius (født 1789) var paa ingen Maade noget Dusin­ menneske. Han havde arvet sine gode Evner fra sin Fader, Grøn­

landsforskeren, Biskoppen paa Christianshavn, Otto Fabricius, han der »ikke følte sig truffet« af Grundtvigs Dimispræken. Ganske vist havde Frederik ikke Faderens Anlæg for selv­ stændig Forskning, og han drev det heller aldrig videre end til en underordnet Stil­ ling ved Biblioteket. Men der var i ham en mærkelig Vita­ litet, der gav sig Udtryk i et straalende Humør og en Kær­ lighed til Ungdom og Liv. Ikke for in tet var han blandt Studenterforeningens grund­ læggende Medlemmer; han var hele Livet igennem et stort Stykke af en Student. Der var dernæst i ham nogen Digterevne og megen for­

mende Sans. Hans Studenterkomedier er bleven overskyggede af Plougs og Hostrups, men næppe fuldt med Bette; da de i vore Dage droges frem af Arkivstøvet, viste det sig, a t t. Eks. en Vrøvlekome- die som »Aeronauterne« (fra 1836) er morsommere og mere almen­ gyldig end de fleste af Atellanerne. Endelig havde han adskilligt mere Frisind, end der stak i F. C. Petersen, og medens han straks ved sin Tiltrædelse maatte synes velegnet til a t træde i Forbin­ delse med Studenterne, kunde man maaske snarere frygte for For­ holdet mellem ham og Provsten. Det kom til at gaa anderledes. Ganske vist unddrager Forholdet i de første otte Aar sig vore Øjne, da der ingen Breve mellem dem fra denne Tid er bevaret. Først fra 1839 har vi dem, og de danner da en sam­ menhængende Bække. Sagen er den, Fabricius var allerede ved sin Tiltrædelse som Viceprovst saa døv, at hele Tankeudvekslingen