RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

VICE INSPEKTOR 61 bedet for sig. F. C. Petersen havde straks Opmærksomheden rettet paa denne Sag. Allerede d. 20. Decbr. 1829 skriver han i Dagbogen: »Bør hver Gang have sin Inspector?« altsaa en Genopliven af de gamle Repræsentanter for Alumnerne. Men han tilføjer kort efter: »Nei, Erfaringen har viist, at unødvendigt«. Ganske vist er der i de følgende Aar Tegn til, at Provsten, naar der om Aftenen var Larm paa Værelserne, holdt sig til en bestemt Mand paa hver Gang og lod ham gribe ind, men det maa dog staa som usikkert, om man allerede i 1830erne havde egentlige Ganginspektører.46 Dette saa meget mindre, som man imens var slaaet ind paa en anden, mere farbar Vej. Allerede i Juni 1831 døde Prof. Bloch, og da hans Stilling som Kommunitetsbibliotekar besattes med Prof. theol. Hohlenberg, blev herved hans Tre-Værelsers Lejlighed paa Regen­ sen ledig. Det ses ikke af Dokumenterne, om det ogsaa her var Provst Petersen, som tog Affære, men det er mere end sandsyn­ ligt, naar man husker paa hele hans Aktivitet. Men Fakultetet pegede i hvert Fald over for Universitetsdirektionen paa »det sær­ deles Ønskelige, a t der findes en ældre Litteratus paa Regentsen. . . en ældre, værdig og duelig Akademicus, som vil have at antage den Forpligtelse i Regentsprovstens Forfald som Viceinspector at føre Opsynet med den daglige Orden«. Direktionen sluttede sig hertil, men ansaa Fribolig med Brænde for tilstrækkelig Løn for de Forretninger, som Viceinspektøren skulde udføre »og som i Reglen ikke kunne antages ofte at ville forefalde«. Valget blev overladt til Fakultetet, som bestemte sig for Kopist ved det kgl. Bibliotek, Frederik Fabricius. »Viceinspector«, som han altid kaldtes officielt, fik Bolig paa 2den Gang Nr. 6, altsaa i Nærheden af den nye Læseforening. Der gik imidlertid adskillige Aar hen, før hans Stilling fæstnede sig. I Begyn­ delsen hører man nærmest om ham, naar han konstitueres under Provstens Sommerferierejser, der forøvrigt sjældent varede længere end fjorten Dage til en Maaned. Efter sin Hjemkomst 1836 tak­ kede Petersen ham baade mundtligt og skriftligt, og Fabricius havde virkelig ogsaa haft en Del Bryderi, baade med den altid urolige P. L. Møller, og med Underbetjenten paa Gaarden, som havde nægtet a t lade sin Karl gaa Byærinder for ham. Men det kunde ogsaa hænde, a t han blev taget i Brug paa anden Maade. Allerede i Begyndelsen af Juli 1832, da der var Tale om et almindeligt Studen­ termøde i Regensgaarden, som Petersen for enhver Pris vilde for­ hindre, satte han »Viceprovsten« paa Vagt nede ved Linden, dels