RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

58

LÆSE FOREN ING STANKEN

Da Prof. F. C. Petersen fik den Tanke, a t der ogsaa burde gøres noget for Regensianerne i aandelig Henseende, var dette noget ganske ny t i Regensens Annaler. Men lad ham skildre det med sine egne Ord! D. 7. Septbr. 1831 skriver han i Dagbogen: »Overbeviist om Gavnligheden af en Læse-Indretning paa Regentsen har jag allerede for længere [Tid] siden talt med Alumnen H. S. Krarup derom. Jeg har forleden Dag opsat nogle skriftlig derom, og viist det til nogle af Alumnerne, som have viist megen Interesse derfor. Ogsaa har jeg foreløbigen talt med Prof. Clausen, som meget ønsker Iværksættelsen deraf. 18/ 9 : Prof. Clausen har talt med Prof. Møller, der ogsaa er enig, og vi tør vente Understøttelse af Facultetet; jeg har derpaa forandret mit Udkast. . . og leveret det til Alumnerne (af hvilke allerede de fleste have erklæret sig for Sagen), for at give Sagen en Impuls, og som mit Votum i Sagen«. Udtalelsen har ogsaa den Interesse, a t den synes utvetydigt at afgøre Spørgsmaalet om Prioriteten til Ideen om Regensens Læse­ forening. Paa et senere Tidspunkt blev den Mening hævdet, a t det var Krarup (død allerede 1835 som cand. theol.), som var Tankens Ophav, og denne Mening er bleven forsvaret indtil vore Dage, saa- ledes i H. Plougs Rog om hans Fader. Det er dog kun Traditionen, som støtter dette; fra Krarups egen Side synes Kravet aldrig at være blevet hævdet. Hvis Petersen ikke taler Usandhed, er Forhol­ det altsaa dette, at han, efter (forgæves) at have pirret ved Krarup, senere har m aattet vende sig til en noget større Kreds for a t faa Regensianerne til selv at tage fat. Bag Kulissserne har han været den drivende Kraft. Den 23. Septbr. holdt da Alumnerne Møde i »Kirken« og valgte en Ko­ mité, bestaaende af J. H. Bang (senere Overlærer paa Sorø), Th. Muller og Krarup, til a t udarbejde en Plan og en Ansøgning til Fakultetet. En Uge efter samlede Provsten Udvalget hos sig, gennemgik dets Plan og af­ talte forskellige Ændringer deri. Henimod Midten af Oktbr. kunde han saa indsende det ændrede Udkast til Bestyrelsen med en kraftig Anbefaling, der bl. a. indeholdt et Løfte om, a t han skulde vaage over, a t den nye Institution kom til a t virke i sit videnskabelige Øjemed. Ansøgerne selv talte derimod om a t ville »fremme sand Aandscultur og et frit videnskabeligt Studium«, og de mente, at dette især skete »ved Betragtning af Verdensbegivenhederne og Iagttagelse af de Frem- og Tilbageskridt, Tiden fører med sig baade i Videnskab og Konst, ved Læsning af videnskabelige Undersøgelser af almeeninteressante Gjenstande og ved Omgang med videnskabeligt