RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

PROVSTEHAVEN 57 efter at have vedtaget Bestemmelsen om Kandidaterne, i Nvbr. 1830 dog gav en Kandidat Bevilling paa at bo herinde. Petersen protesterede tappert mod den Slags Overgreb, og i Septbr. 1834 tog han Skridtet fuldtud og indsendte til Fakultetet en Betænk­ ning om det gamle Gratistvæsens fuldkomne Afskaffelse. Der var da kun otte »Grise« tilbage, og han godtgjorde, at Indretningen med disse løse Elementer, der var unddragne al Kritik ved Ind­ flytningen, kun førte til Dovenskab og Driveri. Svaret blev da ogsaa en Resolution om, a t slige Bevillinger for Fremtiden kun skulde gives »under ganske særegne Omstændigheder«. Aaret efter ønskede atter en Alumne sin Broder som Gratist, men Fakultetet fulgte »for Principets og Følgernes Skyld« Petersen og sagde Nej. Samtidig oprettedes nye faste Gratistpladser for de Kommunitetsalumner, som ikke straks kunde faa Regens, altsaa Boliger uden dertil hørende Regensstipendium. Dette var jo noget ganske andet end de tid­ ligere Gratister og fuldstændigt forsvarligt. Men — et Par Maaneder efter lod Faku ltetet alligevel den Regensalumne, som havde søgt for sin Broder, faa Lov til at have ham hos sig! Saa vaklende var den øverste Styrelse af Regensens Anliggender.43 Atter et Punkt, hvor Provst Petersen straks efter sin Tiltrædelse søgte a t tilvejebringe en Forandring, var med Hensyn til den lille Have bag Plankeværket ud til Krystalgade. Benyttelsen af Haven var af Nyerup overladt til Alumnerne; den nye Provst, der havde Hustru og Smaabørn, havde imidlertid ingen Lyst til at give Slip paa sin Ejendom. Det er let forstaaeligt, at denne Beslutning ikke kunde vinde almindeligt Bifald paa Gaarden, og Misstemningen gav sig Udtryk i anonyme Plakater »fra dem, som benytte enhver Lei- lighed til Opposition«. Petersen opslog saa »efter Aftale med nogle af Alumnerne« — han foretrak altid at søge en vis folkelig Støtte — en Seddel i Porten, hvori han opfordrede dem, som mente at have Ret til Haven, til at henvende sig til ham. »Jeg benytter Ledig­ heden til a t anmode dem, som maatte have havt Bekostning med Haugen, at opgive mig deres Udlæg, da jeg med Fornøielse vil give Enhver den ham tilkommende Godtgiørelse«. At denne spydige Tilføjelse ikke forfejlede sin Virkning, er klart; han fik Lov at beholde sin Have i Fred. Om Skridtet var humant og klogt, bliver et andet Spørgsmaal.44 Men maaske har det været under Indtrykket af, at der var en Misstemning at besejre, at Provsten kort efter tog Ini­ tiativet til a t skabe noget, som maatte formodes at være meget velkomment for alle Regensianere.